Størrelse: (S) M (L) XL
Passer brystmål: (85) 95 (105) 115 cm
Overvidde: (102) 110 (118) 126 cm
Hel længde: (54) 56 (58) 60 cm
Garn: Maja by Permin
Garnforbrug: (8) 8 (9) 10 ngl fv 8880351
Vejledende pinde: 3 mm (40 cm) og 3,5 mm (80 cm) rundp, 3,5 mm strømpep
Strikkefasthed: 23 m x 29 p glatstrik på 3,5 mm p = 10 x 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, m = maske, omg = omgang, sm = sammen, p = pind, o-indt = overtræksindtagning (1 m løs af, som om den skulle strikkes r, 1 r, træk den løse m over), udt-hø = udtagning mod højre (stik venstre p bagfra ind under lænken mellem m, og strik den r), udt-ve = udtagning mod venstre (stik venstre p forfra ind under lænken mellem m, og strik den dr r)
Slå (256) 276 (296) 316 m op over to p på 3,5 mm p. Saml arbejdet for at strikke rundt, og markér omg’s start – dette er venstre sidesøm. Sæt et mærke midt på omg til markering af højre sidesøm. Strik 14 omg rib, 2 r, 2 vr – begynd og slut med 1 r.
Fortsæt i glatstrik, og strik lige op, til arbejdet måler i alt (33) 34 (35) 36 cm. Markér de midterste 28 m. Strik mønster efter D1 over disse – de øvrige m strikkes fortsat i glatstrik – og strik 7 omg lige op. Arbejdet måler i alt (35) 36 (37) 38 cm.
Fortsæt med denne inddeling af mønster og glatstrik, og del arbejdet på næste omg således: Luk (5) 6 (7) 8 m af, strik (118) 126 (134) 142 m, luk de næste (10) 12 (14) 16 m af, strik (118) 126 (134) 142 m, og luk de sidste (5) 6 (7) 8 m af.
Hver del strikkes færdig for sig frem og tilbage.
Forstykke: Strik fortsat mønster og glatstrik. Læs hele afsnittet igennem, inden du fortsætter:
Ærmegab og skulderhældning: Luk af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 m (3) 5 (6) 8 gange, herefter strikkes lige op, til arbejdet måler (17) 18 (19) 20 cm fra ærmegabets start. Luk nu af til skulder fra ærmegabssiden på hver 2. p for 8 m 3 gange, herefter lukkes de resterende (10) 10 (12) 13 m af.
Hulmønster og halsudskæring: Samtidig, når D1 er færdigstrikket, fortsættes således: Sæt et mærke midt på p. Hver side strikkes nu op for sig – der begyndes med venstre side således: Strik glatstrik, til der resterer 16 m, o-indt, D2a, 1 m glatstrik. Fortsæt med denne inddeling af glatstrik og mønster, og gentag indtagningerne på hver 2. p, til der er taget ind i alt (22) 24 (25) 26 gange. Herefter strikkes lige op, til skulderen er lukket af.
Gentag for højre side, blot spejlvendt. Dvs. at der fra retsiden tages ind ved at strikke 1 m glatstrik, D2b, 2 r sm, glatstrik p ud.
Ryg: Strikkes over de resterende m, fortsat i glatstrik. Luk af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 1 m (3) 5 (6) 8 gange, herefter strikkes lige op, til arbejdet måler (17) 18 (19) 20 cm fra ærmegabets start. Læs hele afsnittet igennem, inden du fortsætter:
Skulderhældning: Luk af til skulder som på forstykket.
Halsudskæring: Samtidig lukkes de midterste (40) 44 (46) 48 m af, hvorefter de to dele strikkes færdig hver for sig således: ☆Luk 1 m af mod halssiden på hver 2. p 2 gange☆. Strik den anden side på samme måde ved at gentage fra ☆ til ☆.
Ærmer: Slå (48) 52 (52) 56 m op over to p på 3,5 mm p. Fordel m på strømpep, og saml arbejdet for at strikke rundt. Markér omg’s start, og strik 14 omg rib, 2 r, 2 vr – begynd og slut omg med 1 r.
Strik 1 omg r, hvor der tages (4) 2 (4) 2 m ud jævnt fordelt til (52) 54 (56) 58 m. Resten af arbejdet strikkes i glatstrik over alle m. Strik 7 omg lige op.
På næste omg tages 2 m ud således: 1 r, udt-hø, strik, til der resterer 1 m, udt-ve, 1 r.
Gentag udtagningerne på hver (9.) 9. (8./9.) 8./9. omg, til der er taget ud i alt 17 gange. Der er nu (86) 88 (90) 92 m på omg. Strik lige op, til arbejdet måler i alt (52) 51 (50) 49 cm midt på omg.
Nu strikkes ærmekuplen frem og tilbage således: Luk (5) 6 (7) 8 m af i begyndelsen af de næste 2 p. Luk 1 m af i begyndelsen af de næste (6) 10 (12) 16 p, og luk herefter 8 m af i begyndelsen af de næste 6 p (alle str.). Luk de resterende (22) 18 (16) 12 m af.
Strik det andet ærme på samme måde.
Halskant og montering: Alle sømme sys med madrassting fra retsiden. Sy skuldersømmene, og sy ærmerne i.
Halskant: Begynd fra retsiden midt bag, og strik m op med 3 mm p rundt langs hele halsudskæringen – 1 m pr. m i nakken og ca. 3 m for hver 4 p langs V-halsen. Strik 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr – strik evt. m sm nederst i V’et. Luk af i r. Hæft ende.