Jussi Adler-Olsen: Skæve eksistenser inspirerer mig

Titlen på Jussi Adler-Olsens nye bog er ”Syv m² med lås”. Den begynder der, hvor forgængeren ”Natrium Chlorid” sluttede – nemlig i julen 2020, hvor Carl Mørck er på vej i fængsel anklaget for narkosmugling og drab. Kan du opsummere det bogprojekt, du netop har sat punktum for?

– I 2005 satte jeg mig for at skrive verdens længste thrillerroman. Den skulle være episodedelt og i 10 bind, men skulle også rumme en fortløbende handling, som løftede sig op over hovedpersonernes skilsmisser og private genvordigheder. Det overordnede tema skulle være misbrug af magt både i det store og det små. Og bøgerne skulle henvende sig til læsere i alle alders- og indkomstgrupper og med alskens uddannelser. Allerede dengang havde jeg grundhistorien til den sidste roman i hovedet. Men i årenes løb har jeg lavet om på meget i historierne, i takt med at verden har ændret sig. Også i Danmark har der været politireformer og andre politiske reformer. Og i seriens to sidste romaner har mine hovedpersoner oplevet coronatiden. Om ”Syv m² med lås” kan jeg afsløre, at væsentlige begivenheder fra begyndelsen af 2021 både herhjemme og internationalt sætter deres præg på handlingen.

Hvilke planer har du så nu?

– Der udkommer snart en enkeltstående roman fra min hånd, og på længere sigt har jeg et nyt, større bogprojekt i tankerne. Men her og nu nyder jeg ikke at skulle noget. At kunne rejse, være spontan og også gøre nogle af de ting, min kone finder sjove. Især slutspurten med Afdeling Q har været hård, og min sommer gik helt tabt. Nu vil jeg nyde livet uden at have dårlig samvittighed over min egen dovenskab.

Hvem inspirerer dig?

– Skæve eksistenser. Jeg er opvokset på sindssygehospitaler, i og med at min far var psykiater, og jeg tilbragte meget tid sammen med patienterne. Det er grunden til, at mine egne bøger er befolket af skæve typer. Fantasien er også en inspiration. Når jeg læser avis, kører min hjerne løs med de ting og situationer, som ikke står på tryk, men som jeg læser mellem linjerne. Sommetider lykkes det mig ovenikøbet at forudse begivenheder, inden de sker.

Hvilken kulturbegivenhed har gjort indtryk på dig for nylig?

– Komikeren Rosie Jones, som optræder i tv-programmet ”Live at the Apollo”. Hun er spastisk lammet og har det vildeste show, hvor hun har publikum i sin hule hånd. Og så filmen ”The Whale” med Brendan Fraser, der leverer et rørende portræt af en mand, der æder sig til døde, mens alle omkring ham kæmper for at redde ham af den simple grund, at han er et dejligt menneske.

Hvad har været højdepunktet i dit liv?

– Da min søn Kes blev født. Alle kapaciteter på feltet havde sagt, at Hanne og jeg ikke kunne få børn. Så det var et mirakel af den anden verden, da hun alligevel blev gravid, mens vi var i Egypten. Nu har vi tilmed to skønne børnebørn. Det var også et stort ønske.

Og i din karriere?

– Det største må være, da jeg fik European Crime Fiction Star Award. Det er krimi- og spændingslittera­turens Oscar, og den er stort set umulig at få. Men det er også noget af en bedrift, at jeg er nået frem til at sætte punktum i Afdeling Q-serien, og at jeg ikke undervejs blev mærkelig, vanvittig eller lod rigdom og berømmelse stige mig til hovedet.