Ny brevkasse i Familie Journal: Socialt set – med Bettina Post

Ikke færre end 35 år har Bettina Post været uddannet socialrådgiver, hvor hun er kommet vidt omkring i faget. Men, som hun selv siger, er det at være socialrådgiver ikke bare et job – det er hendes identitet.

Hvorfor valgte du at blive socialrådgiver?

– For mange år siden arbejdede jeg ufaglært som støttepædagogmedhjælper for børn i børnehavealderen. Det sidste barn, jeg støttede, kom jeg meget tæt på, og jeg erfarede, at min måde at hjælpe på, hjalp barnet rigtig meget i hverdagen. Men så besluttede en socialrådgiver i kommunen, der havde sagen om barnet, at det skulle have en uddannet pædagog tilknyttet, og så blev jeg opsagt. Det, syntes jeg, var en dårlig beslutning, så jeg tænkte, at jeg ville være sådan en, der traf den slags beslutninger, og så blev jeg uddannet socialrådgiver.

– Jeg kommer selv fra en familie, hvor tingene ikke har været helt nemme. Min mor var psykisk sårbar og alkoholiker i en årrække, så det fik mig nok også skubbet i den uddannelsesretning. Min mor kom fra en fattig familie, og da jeg var lille, havde vi feriebørn boende, og min far, som var tømrer, havde en lærling, der havde problemer med stofmisbrug. Så mine forældre rummede folk, der ikke havde det så godt. Det var ikke, fordi mine forældre gik rundt og talte om, at man skulle vise samfundssind – de gjorde det bare. Så det har nok også ubevidst inspireret mig.

Er der forskel på de problemer, borgerne har nu, i forhold til dengang, du begyndte som socialrådgiver?

– Grundlæggende er det de samme problemer. Men måden, vi behandler dem på, og lovgivningen, har forandret sig. Vi er som samfund blevet mindre rummelige og mindre indstillede på, at vi alle skal være her. Lovgivningen er blevet meget mere restriktiv. Der fokuseres mere på pligt end på ret, og der er sket en kæmpe forandring i synet på mennesker, der har svære sociale udfordringer. Måden, politikere f.eks. omtaler mennesker med handicap, er dybt uempatisk. De omtaler dem som ”gøgeunger”, der stjæler midlerne fra ”normalområdet”, så vi ikke har råd til skoler og daginstitutioner, fordi pengene skal gå til nogle få, krævende enkeltpersoner. Den retorik er jeg meget ked af. Vi er blevet et stadig mere velhavende samfund, men der er blevet mindre overbærenhed over for folk, der ikke har det lige så godt som flertallet.

I dag er du også borgerrådgiver. Hvad går det ud på?

– En borgerrådgiver yder uvildig rådgivning til borgerne om deres sag i kommunen og skal sikre, at kommunen lever op til de regler, der er. Dvs. føre tilsyn med, at kommunen opfører sig anstændigt over for borgerne – giver dem, hvad de har ret til, f.eks. en ordentlig sagsbehandling. Vi kan ikke ændre afgørelser, men vi kan hjælpe borgerne med at forstå en afgørelse eller måske klage over den. Og det er alle slags sager. Fra de tunge, hvor forældre til børn, der har det svært, synes, at hjælpen i skolen er alt for langt væk, til de lettere, hvor hegnet til børnehaven er væltet, og der er ingen, som gør noget ved det, så børnene kan løbe ud på vejen. Vi kan hjælpe med alt – men det er frivilligt, om en kommune vil have en borgerrådgiver ansat eller ej.

Hvilke opgaver fylder mest i din hverdag?

– Det er f.eks. at hjælpe forældre, der har børn, som har det svært. Og arbejdsløse, som ikke kan forstå, at de ikke kan få førtidspension, selv om de har mange skavanker og har siddet fast i systemet i årevis. Det er også at tale med ældre, som ikke kan få en handicapvenlig bolig – eller pårørende til ældre, der bor på plejecenter, og som ikke kan forstå, hvorfor der ikke er mere omsorg for deres kære i hverdagen. I arbejdet som borgerrådgiver er det især henvendelser om jobcentret, om børn og familier og om området for udsatte voksne, som fylder. Det er sygemeldte, som mister sygedagpengene, selv om de ikke er blevet raske. Det er forældre, som ikke får svar på deres ansøgninger om f.eks. tabt arbejdsfortjeneste. Eller det er mennesker med mange merudgifter som følge af et handicap, som alligevel får afslag på økonomisk hjælp. Så ringer eller skriver de til mig, og så forsøger jeg at hjælpe dem videre. Lidt ligesom i brevkassen her.

Hvilke typer spørgsmål kan du især hjælpe Familie Journals læsere med?

– Jeg ved rigtig meget om alt det, der foregår i den kommunale forvaltning. Alle de muligheder, der er for at få hjælp, kender jeg rigtig godt. Så vil man vide noget om rettigheder og pligter inden for den kommunale sagsbehandling, kan man spørge mig.