Stjernetrøje

Tirsdag, 16. januar 2024
Opskrift og foto: Permin
Her får du opskriften på en blød cardigan med flerfarvemønster. Den varmer godt på kølige vinterdage og er nem at åbne og lukke, når det lunefulde forårsvejr rammer.
Stjernetrøje

Strikkeopskrift på stjernetrøje:

Størrelse: S (M) L (XL)

Passer brystmål: 85 (95) 105 (115) cm

Overvidde: ca. 93 (104) 114 (124) cm

Hel længde: ca. 54 (55) 57 (59) cm

Garn: Alice og Bella by Permin

Garnforbrug:

Alice: 5 (5) 6 (7) nøgler fv. 886242 brun

Bella: 1 (1) 1 (1) nøgle fv. 883262 mørk koral

Andet: 6 (6) 6 (6) knapper – Newold 15082/20 fv. 2

Vejledende pinde: 9 mm rundp (40 og 80 eller 100 cm), 8 mm rundp (60 eller 80 cm), 8 mm strømpep

Strikkefasthed: 14 m x 17 p glatstrik på 9 mm p = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, arb = arbejdet, sm = sammen, dr = drejet, M = markør, kant-m = kantmaske (strikkes r på alle p), udt = udtagning (løft lænken op mellem m, og strik den dr r)

Info: Cardiganen strikkes oppefra og ned, på samme måde i alle str. frem til 11. p.

Elastisk aflukning: Strik 2 m, ☆stik venstre p gennem begge m, og strik m r sm, strik 1 m☆. Gentag ☆-☆ p ud.

Bærestykke: Slå 71 m op på 8 mm rundp med Alice, og strik 3 cm frem og tilbage i rib (1. p = vrangside) således: 1 kant-m, ☆1 vr, 1 r☆, gentag ☆-☆, afslut med 1 vr, 1 kant-m.

Skift til 9 mm rundp, strik glatstrik, og tag samtidigt 10 m ud jævnt fordelt således: Strik 1 kant-m, 6 r, 1 udt, ☆8 r, 1 udt☆, gentag fra ☆ til ☆ 7 gange. Afslut med 7 r, 1 kant-m = 79 m.

Strik 1 p vr. Tag nu 20 m ud på næste p og derefter på hver 4. p fra retsiden således:

3. p: 1 kant-m, 2 r, 1 udt, ☆4 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 1 r, 1 kant-m = 99 m.

7. p: 1 kant-m, 2 r, 1 udt, ☆5 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 2 r, 1 kant-m = 119 m.

11. p: 1 kant-m, 3 r, 1 udt, ☆6 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 2 r, 1 kant-m = 139 m.

Str. S – gå videre til ”Alle str.”. I øvrige str. tages 20 m ud på næste p og derefter på hver 2. p således:

13. p: 1 kant-m, 3 r, 1 udt, ☆7 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 3 r, 1 kant-m = 159 m.

Str. M – gå videre til ”Alle str.”. I øvrige str. fortsættes således:

15. p: 1 kant-m, 4 r, 1 udt, ☆8 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 3 r, 1 kant-m = 179 m.

Str. L – gå videre til ”Alle str.”. I str. XL fortsættes således:

17. p: 1 kant-m, 4 r, 1 udt, ☆9 r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 4 r, 1 kant-m = 199 m.

Ny brevkasse: Socialt set

Alle str.: Strik 1 p vr.

Strik 17 p efter diagram (skift evt. til 10 mm p, hvis du har tendens til at strikke fastere i mønster med flere farver). Diagrammet strikkes med 1 tråd Alice som bundfarve og 2 tråde Bella til stjernerne således: 1 kant-m, strik de 9 første m i diagrammet, gentag de næste 20 m i diagrammet i alt 6 (7) 8 (9) gange. Afslut med de sidste 8 m i diagrammet, 1 kant-m.

Strik 1 p vr.

Tag nu 20 m ud på næste p og derefter på hver 2. p således: Strik 1 kant-m, 3 (4) 4 (5) r, 1 udt, ☆7 (8) 9 (10) r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 3 (3) 4 (4) r, 1 kant-m = 159 (179) 199 (219) m.

Strik 1 p vr.

Strik 1 kant-m, 4 (4) 5 (5) r, 1 udt, ☆8 (9) 10 (11) r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 3 (4) 4 (5) r, 1 kant-m = 179 (199) 219 (239) m.

Strik 1 p vr.

Strik 1 kant-m, 4 (5) 5 (6) r, 1 udt, ☆9 (10) 11 (12) r, 1 udt☆, gentag ☆-☆ 19 gange. Afslut med 4 (4) 5 (5) r, 1 kant-m = 199 (219) 239 (259) m.

Strik 1 p vr, og del arb ind med 4 M således: 27 (31) 34 (38) m (forstykke), 43 (46) 49 (52) m (ærme), 59 (65) 73 (79) m (bagstykke), 43 (46) 49 (52) m (ærme), 27 (31) 34 (38) m (forstykke).

Der er nu strikket 36 (38) 40 (42) p i glatstrik, og arb måler ca. 24 (25,5) 26,5 (28) cm midt bag (inkl. rib i halskanten). Mangler der noget i højden, strikkes et par p lige op i glatstrik.

Strik 1 p, hvor ærmernes m sættes til hvile, samtidig med at der slås 7 nye m op under ærmerne.

Strik nu kroppen færdig, mens ærmerne hviler.

Krop: = 127 (141) 155 (169) m. Strik i glatstrik, til arb måler 26 cm fra ærmegabet (eller ønsket længde minus 4 cm).

Tag jævnt fordelt ind til 113 (129) 141 (155) m på næste p fra retsiden. Tag ind ved at strikke 2 r sm.

Skift til 8 mm p, og strik 1 p vr.

Strik 4 cm rib således: 1 kant-m, ☆1 r, 1 vr☆, gentag ☆-☆. Afslut med 1 r og 1 kant-m. Luk elastisk af i rib.

Ærmer: Sæt de hvilende 43 (46) 49 (52) m på 9 mm rundp, og saml 7 nye m op i dem, som blev slået op under ærmet = 50 (53) 56 (59) m. Sæt M midt under ærmet.

Strik rundt i glatstrik, til ærmet måler 39 cm fra ærmegabet (eller ønsket længde minus 4 cm).

Tag ind på næste omg ved at strik 2 r sm i alt 20 (23) 24 (27) gange jævnt fordelt = 30 (30) 32 (32) m.

Skift til 8 mm strømpep, og strik 4 cm rib (1 r, 1 vr). Luk elastisk af i rib.

Strik det andet ærme på samme måde.

Venstre forkant: Saml ca. 81 (83) 85 (87) m op fra retsiden (ulige antal) på 8 mm p. Strik 3 cm rib (1. p = vrangside) således: 1 vr, ☆1 r, 1 vr☆, gentag ☆-☆. Afslut med 1 vr. Luk elastisk af i rib fra retsiden. Træk let nedad, så kanten ikke bliver for stram.

Højre forkant: Start med at markere, hvor hvert af de 6 knaphuller skal placeres. Første og sidste knaphul placeres 4 m fra yderkanterne.

Strik som venstre forkant, til der er strikket 3 p. Strik 6 knaphuller ved mærkerne. Knaphullet strikkes ved at slå om og strikke 2 r sm. Strik, til kanten måler 3 cm. Luk af på samme måde som på venstre forkant.

Montering: Hæft ende, og sy knapperne i.