T-shirt med strukturmønster 

Tirsdag, 21. maj 2024
Opskrift og foto: Permin
Gør garderoben sommerklar med bløde T-shirts i lækkert garn. Her får du opskriften på en tykkere t-shirt, som passer godt til køligere dage – vi ved jo endnu ikke, hvad den lunefulde danske sommer vil byde på.
T-shirt med strukturmønster

Strikkeopskrift på T-shirt med strukturmønster

Størrelse: (S) M (L) XL (XXL)

Passer brystmål: (85) 95 (105) 115 (125) cm

Overvidde: (105) 115 (125) 134 (144) cm

Hel længde midt bag: (51) 52 (53) 54 (55) cm

Garn: Alice by Permin

Garnforbrug: (6) 6 (6) 7 (7) ngl fv. 886243/lys rust

Vejledende pinde: 6 mm og 7 mm rundp (40 og 80 cm)

Strikkefasthed: 17 m x 22 p mønsterstrik på 7 mm p = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, sm = sammen, omg = omgang, p = pind, arb = arbejdet, M = markør

Info:

T-shirten strikkes rundt nedefra og op til ærmegabet, herefter deles til for- og bagstykke, som strikkes færdig hver for sig, frem og tilbage. Der strikkes rib i halsen. Til sidst samles der masker op langs ærmegabene, og ærmerne strikkes rundt.

Sådan gør du:

Mønster:

4 omg/p glatstrik, 2 omg/p rib (1 r, 1 r), 2 retriller (1 omg r, 1 omg vr, 1 omg r, 1 omg vr, når der strikkes rundt).

Krop:

Slå (180) 196 (212) 228 (244) m op på 6 mm rundp (80 cm). Saml omg, sæt en M ved omg’s begyndelse og igen efter (90) 98 (106) 114 (122) m. Strik 4 cm rundt i rib (1 r, 1 vr).

Skift til 7 mm p, og fortsæt i mønster, til arb måler ca. 28 cm.

Del arb ved M i hver side, og strik for- og bagstykke færdig hver for sig.

Bagstykke:

Strik frem og tilbage i mønster, til arb måler (45) 46 (47) 48 (49) cm. På næste p fra retsiden formes de skrå skuldre ved at lukke m af i starten af p i hver side for (6,5,5,5,5,5) 6,6,6,6,6,5 (7,7,6,6,6,6) 7,7,7,7,7,7 (8,8,8,7,7,7) m.

Luk de resterende (28) 28 (30) 30 (32) m af, og strik forstykket.

Forstykke:

Strik, til arb måler (41) 42 (43) 44 (45) cm. Luk på næste p fra retsiden de midterste (14) 14 (16) 16 (18) m af, og strik hver side færdig for sig.

Højre forstykke:

Luk yderligere af mod halsen på hver 2. p for 3,2,1,1 m = (31) 35 (38) 42 (45) m til skuldre.

Samtidig, når arb måler (48) 49 (50) 51 (52) cm (sømmen ligger bag på skulderen), strikkes skrå skulder som på bagstykket ved at lukke m af i starten af p ude fra skulderen for (6,5,5,5,5,5) 6,6,6,6,6,5 (7,7,6,6,6,6) 7,7,7,7,7,7 (8,8,8,7,7,7) m.

Venstre forstykke:

Strik som højre forstykke, blot spejlvendt.

Sy skuldrene sammen med maskesting fra retsiden.

Halskant:

Strik fra retsiden ca. (76) 76 (78) 78 (82) m op i halsen på 6 mm p. Strik 6 omg rundt i rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.

Ærmer:

Strik (60) 64 (66) 70 (74) m op rundt i ærmegabet på 7 mm rundp. Start under ærmet, og sæt en M ved omg’s begyndelse.

Strik rundt i mønster, og tag samtidig ind på hver 11. omg således: 1 r, 2 r sm, strik til 3 m før M, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 1 r.

Strik, til ærmet måler ca. 10 cm.

Skift til 6 mm rundp, og strik 6 omg rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.

Strik det andet ærme på samme måde.

Hæft ende.