Merete var udsat for hjemmerøveri: Når jeg kan klare det her, kan jeg klare alt

En efterårsaften i 2021 gik Merete Eliassen i seng. Hendes yngste søn var ude med nogle venner, og hun havde aftalt med ham, at han skulle låse sig ind, når han kom hjem.

Men Merete havde glemt at lægge nøglen ud, så da det pludselig puslede ved vinduet, og siden bankede på døren, var hun overbevist om, at det var hendes søn, der var kommet hjem fra sin bytur.

Men hun blev snart klogere.

Udenfor ventede to maskerede mænd iført elefanthuer, og de bad Merete flytte sig fra døråbningen.

– Selvfølgelig skulle de ikke ind i mit hjem. Under ingen omstændigheder! Jeg bad dem forsvinde, men med det resultat, at jeg fik en kæmpe knytnæve i ansigtet og et ordentlig skub, så jeg røg til siden, fortæller 44-årige Merete.

Hun opgav at gøre mere modstand og så derfor på, mens den ene røver tændte lys i køkkenet og ledte efter værdigenstande, mens den anden stod i døråbningen og holdt øje med hende.

– De nåede kun at få en taske, jeg havde stående på bordet med lidt kontanter i fra min fødselsdag, som jeg netop havde holdt, før min hund kom mig til undsætning, siger Merete.

Hun smiler ved tanken, for hun havde aldrig oplevet sin hund så aggressiv.

– Normalt er Bailey meget rolig og gør ikke, men den gik helt amok. Jeg tror, den prøvede at beskytte mig. Måske kunne den mærke, at noget ikke var, som det skulle være, siger Merete.

Heldigvis fik Baileys opførsel røverne til at droppe deres foretagende, og de stak hurtigt ud ad døren igen. Merete tog derefter kontakt til sit alarmfirma, Verisure, og politiet, der ankom i tre biler med udrykning og blå blink.

– Det var først dér, det gik op for mig, hvad det var, jeg havde været igennem. Det hele gik så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at blive bange. Det kom først bagefter, da politiet stod i mit køkken, og jeg genfortalte min oplevelse. What? Har jeg lige oplevet et hjemmerøveri? Det var svært at fatte, siger Merete.

Husker hans øjne

Efter røveriet havde Merete svært ved at falde til ro, hun led af søvnbesvær og brød sig ikke om at gå udenfor, når det var mørkt.

Men hun valgte at klare sig selv, fortæller hun.

– Jeg er stædig af natur, så selv om jeg faktisk havde en aftale med en psykolog, valgte jeg at aflyse. Det her skulle jeg nok selv komme over, siger Merete, der talte den voldsomme oplevelse igennem igen og igen med sine to børn, familie, venner og ikke mindst naboer, og på den måde kom hun sig over den voldsomme oplevelse.

– Når jeg kan komme over et hjemmerøveri uden professionel hjælp, kan jeg klare alt. Jeg føler mig faktisk lidt sej over, at jeg har klaret det hele selv, siger Merete, der dog anbefaler andre i samme båd at tage imod professionel hjælp.

– Jeg var nok kommet hurtigere gennem oplevelsen, hvis jeg havde talt med en psykolog med det samme i stedet for at være så stædig og ville klare alt selv. Det tog et år, før jeg kunne slappe rigtig af igen og ikke gik og kiggede efter de der øjne. Dem glemmer jeg aldrig, siger Merete.

Hun refererer til særligt den ene røvers øjne, som hun tydeligt husker bag den mørke elefanthue.

I lang tid efter hjemmerøveriet kunne hun nemlig ikke lade være at tænke på, om det mon var nogle, hun kendte, der var brudt ind. Måske endda nogle fra nærområdet?

–Jeg forstår ikke, hvordan mændene vidste, hvordan mit lys i køkkenet skulle tændes. Det er nemlig en helt særlig måde, man gør det på, så jeg fik tanken, at det måske var nogen, der havde været i huset før, eller som havde holdt øje med mig, siger Merete og fortæller, at hun efter røveriet fik en særlig vane.

– Jeg fik en slags mani med at kigge folk i øjnene i håbet om at finde gerningsmændene, for jeg er sikker på, at havde jeg mødt de mænd igen og kigget dem i øjnene, havde jeg kunnet genkende dem.

Føler sig tryg igen

I dag er Merete kommet sig helt over hjemmerøveriet og er hverken bange for mørke eller har svært ved at sove, fortæller hun.

– Jeg er ikke længere bange for, at det skal ske igen. Det har jeg ikke været i lang tid. Men jeg kan stadig nemt genkalde mig den der ubehagelige følelse, det var, at der havde været nogen i mit hjem. Mit allerhelligste og mest private. Men jeg er kommet godt igennem det, siger Merete, der efter hjemmerøveriet også er flyttet i en ny bolig i Hobro.

– Hvis jeg skal komme med gode råd til andre, der skulle opleve et hjemmerøveri eller en anden form for voldsomt indbrud, er det ikke at spille helt. Lad være med at modsætte dig. Lad indbrudsmændene gå ind og tage det, de vil. Det er materielle ting, der ikke betyder noget i det store billede. Det vigtigste er, at du ikke selv kommer til skade, slutter hun.