Pårørende til person med psykisk sygdom? Sådan skaber du en god jul

Forhold dig til nuet

Med psykisk sygdom er intet givet på forhånd, og det er derfor vigtigt at tage udgangspunkt i nuet og de aktuelle vilkår. Den seneste jul kan have været rigtig god eller rigtig svær, men det er ikke ensbetydende med, at julen i år bliver på samme måde, ligesom ingen ved, hvordan julen næste år bliver. Indstil dig derfor på at få det bedste ud af de nuværende muligheder, så jeres jul bliver så god som muligt.

Accepter denne juls vilkår

At blive ramt af sygdom kan virke urimeligt, men forsøg alligevel at undgå at sidde fast i en afmagt og frustration over, at det er sket. Følelserne er forståelige, men de efterlader ikke et rum til at handle, der er ingen styrke eller kraft i følelserne, så at sige. Lige nu er du nødt til at acceptere, at det er sådan, det er for jer pt. Du kan ikke ændre ved, at f.eks. angst er blevet en del af dit liv, din familie og jul, men du kan tage kontrol over den plads, du giver sygdommen, og den måde, du håndterer den på. Angsten giver begrænsninger, men den betyder ikke, at du skal aflyse julen. Det handler om at finde en anden måde at holde jul på i år, og finde ro i dét.

Forventningsafstem

Spørg personen, du er pårørende til, hvordan han eller hun ønsker, at julen skal spænde af. Er det de sociale arrangementer med familien eller venner, der især er svære for ham eller hende, kan I prioritere at mødes i kortere tid, skrue ned for antallet af gæster, eller kun at prioritere f.eks. den julefrokost, der betyder mest. Er det vigtig med en særlig julemenu, er det måske den, I skal bruge jeres krudt på, og ikke at gå i kirke juleaften, eller I kan nedjustere juleshopping/gavedelen, som også kan være svær at overskue for personer, der lider af f.eks. social angst. Lad gerne din kære forstå, at det er helt i orden at trække sig efter forretten den 24. december, eller gå til og fra i løbet af aftenen afhængig af vedkommendes dagsform. Ved at forventningsafstemme i god tid kan I forebygge at havne i situationer I på forhånd ved, I kan have svært ved. Og mange, både pårørende og personer med psykisk sygdom, finder ro og tryghed i at vide, hvad der skal ske hvornår.

Vær åben

Reducer misforståelser, skuffede miner og spørgsmål ved at melde ud, hvad der kommer til at ske for jer i julen – og hvorfor I evt. drosler ned i år, tager væk, eller hvad I nu har talt jer frem til, der skal ske. Er du åben og ærlig, har personerne omkring dig noget at forholde sig til, og du giver dem samtidig mulighed for at tilbyde deres hjælp og sympati. Det er ikke alle, der har nemt ved at være åben om psykisk sygdom, og det er heller ikke alle, der ønsker at være det. Nogle pårørende ønsker det frirum, der kan være i ikke at gå i detaljer om, hvordan det er fat derhjemme, og nogle personer med psykiske lidelser ønsker ikke, at ”alle og enhver” kender til deres diagnose og udfordringer. Det er også okay. Måske er det nok at sige noget i stil med: ”Der er nogle forhold hos os i år, som gør, at vi har valgt at holde en stille jul alene”. Det er bedre at dele lidt end at tie.

Udtænk en plan A, B og C

En plan for, hvordan juleaften skal foregå fra start til slut, er god, fordi den skaber forudsigelighed og dermed mere ro. Omvendt ved alle pårørende til personer med psykisk sygdom, at vedkommendes mentale tilstand kan svinge. Det er et vilkår, også i julen, og det kan sætte plan A ud af spil. Hav derfor en plan B, C og måske D klar, hvis f.eks. din assistent i køkkenet bakker ud, eller vedkommende skulle møder op uden gaver, eller hvad det nu kan være, der ikke går efter plan A. Ingen jul er perfekt, og sætter du barren efter det, der kan lade sig gøre, er du godt på vej.

Husk dig selv

Mange pårørende har brug for at blive mindet om, at det er nødvendigt og helt på sin plads også at varetage deres egne behov, så de ikke går ned med flaget. Dette er ekstra vigtigt i julen, hvor samværet er mere intenst, og forventningerne til julen høje. Husk at tage pauser i dine juleforberedelser, gå ture, gå i byen med kollegaer, dyrk sport, hyg dig med evt. søskende til personen med psykisk sygdom, eller find på noget andet, som lader dig op, så du fortsat kan være i rollen som pårørende og komme helskindet gennem julen. Lader du familien vide, hvorfor du prioriterer dig selv, er det nemmere for dig at holde fast, blive mødt af forståelse og få tilbudt hjælp til at komme afsted.

Lad ikke dårlig samvittighed styre

’Julen er ikke som den plejer, og jeg er en dårlig mor’. Evig dårlig samvittighed er også et vilkår for pårørende, ikke mindst i julen. Du kan ikke slippe den dårlige samvittighed, men gerne kigge på, om du lader den styre de valg, du træffer, og den måde, du handler på. Kommer du til at sige ja til for meget for at glæde f.eks. dine veninder eller kollegaer, giver det dig ofte blot mere dårlig samvittighed, fordi du i sidste ende oplever, at det sker på bekostning af den psykisk syges ve og vel. Og dropper du din egen træning for at tale længere i telefon med den person, der har det svært psykisk, kan det handle om, at du får dårlig samvittighed, når du prioriterer dig selv. Selv om du inderst inde ved, at du har brug for det frirum, træningen er. Dit bedste kompas som pårørende er din viden og erfaringer om, hvad der plejer at være bedst. Husk det, og øv dig i at lande i, at du er nødt til at prioritere på en bestemt måde, som tingene er lige nu.

Kilde: Cecilie E. Sørensen