Jeg orker ikke at have min storplaprende kollega med i bilen

Jeg ved godt, vi lever i en tid, hvor der er fokus på klimaet og på at spare på ressourcer osv. Noget af det, man altid hører, er, at der er for mange biler på vejene, og at man skal køre sammen, hvis man har mulighed for det.

På min arbejdsplads har vi også fokus på optimering af bæredygtige løsninger, og i den forbindelse har min – ja undskyld udtrykket – skræk-kollega foreslået, at vi skal samkøre. Jeg kører stort set lige forbi hendes hoveddør, når jeg skal på arbejde.

Men det sidste i denne verden, jeg har lyst til, er at skulle sidde 40 minutter i stressende morgentrafik med hende ved siden af mig. Hun taler meget højt, mest om sig selv, og hun har det med at sladre om alle de andre på kontoret. Det gider jeg simpelthen ikke høre på.

Hun spurgte forleden, mens alle hørte det, om vi ikke bare skulle gøre noget godt for klimaet og køre sammen. Dér satte hun mig lige skakmat, og jeg kan mærke, at mit system allerede er i fuld alarm.

Puk, hvad gør jeg?

Jeg tror, jeg dør, hvis jeg skal køre frem og tilbage sammen med hende.

Hjælp! Hvordan kommer jeg ud af det her?

Jeg kan se det for mig. Du ligger og vender og drejer dig, og langsomt vokser blå og gule plamager frem på din krop. Sådan skal det selvfølgelig ikke være.

Vi skal redde kloden, og vi skal træffe alle de gode og bæredygtige beslutninger, vi kan, men man skal ikke gå rundt med en forestilling om, at man dør, hvis man gør det. Du dør, hvis du samkører med hende, skriver du. Det duer da ikke.

Du må sige det, som det er – eller i hvert fald næsten. Det er nok ikke befordrende for arbejdsmiljøet, hvis du fortæller hende direkte, at hun er din ”skræk-kollega”, men du må sige, at det ikke er muligt for dig at samkøre. Du har brug for den tid, du har alene i bilen. Du bruger tiden til at samle tankerne og lade op.

Vi har jo lov til at værne om vores eget helbred og privatliv. Så må man tage en for holdet på en anden måde.

Jeg håber, du snart får sagt det. Jo længere tid der går, jo sværere bliver det.