Hver morgen, når jeg skal på arbejde, kører jeg en halv times tid med S-tog. Det samme gør min nabo – og desværre tager vi ofte afsted på samme tid.
Min nabo er typen, der taler virkelig meget, og jeg er typen, der taler virkelig lidt. Jeg ville gerne bruge tiden i toget til at sidde i ro og vågne, læse nyheder og bare lige have en stille stund, før det går løs på job, men min nabo taler i samtlige 30 minutter – og gerne med en ret høj stemme.
Jeg er begyndt at tænke på det allerede, når jeg vågner, og håber næsten, at vedkommende er syg eller møder senere.
Det stresser mig, men det er jo min nabo – ikke alene i de 30 minutter, turen varer, men også alle andre dage, og jeg vil ikke skabe uro på vejen.
Jeg kan godt lide min nabo, bare ikke om morgenen.
Har du et råd til mig?
Togpassageren.
Kender du ordet hensynsbetændelse? Det er, når man gør noget for at tage hensyn, og det så nærmest brænder og bølger i ens egen krop, fordi man overhører egne behov, mens man er i gang med at opfylde andres.
Når du vågner og tænker på togturen som det første, så er det hele kørt ad sporet (undskyld min lille ordleg).
Du skal opsøge din nabo, og det skal du gøre, men ikke når I kører i tog. Så skal du sige, at du nyder at hilse godmorgen, men at du altså er en langsom starter, og at du har brug for at sidde i toget og vågne. Det kan man sagtens sige på en total i orden måde og med et smil. Naboen ved jo ikke, at du sidder og nærmest vrider dig i feber og holder gode miner, mens der bliver snakket løs. Den information er du nødt til at formidle.
Jeg er faktisk sikker på, at det nok skal blive fint modtaget. Jeg oplever det ikke som noget personligt imod din nabo. Jeg læser det, som om du ville få det på samme måde lige gyldigt, hvem der talte massivt til dig om morgenen. Det skal du selvfølgelig også sige.
Vi skal tage hensyn til hinanden og være gode ved hinanden, men vi har også lov til at sige fra. Det nytter ikke noget, at du stresser, fordi du undertrykker alt det, du føler. Tag en fin samtale. Det skal nok gå.
Bedste hilsner fra Puk.