
Jeg har fået ny netbank.
Nej, min bank har fået Ny Netbank, men det er mig, det rammer.
Nu skal jeg igen lære at finde rundt i en ny måde at gøre de ting på, jeg endelig havde lært.
Og hvorfor?
Jeg ved det ikke.
Jeg synes, det svarer til, at min avisleverandør pludselig en dag sender mig en anden avis.
Jeg går ud til postkassen for at hente Jyllands Posten og kommer tilbage med Politiken.
Det er jo samme bladhus, vil leverandøren sikkert sige, så hvad er der galt?
Nu sidder jeg med min nye netbank for at finde ud af, om jeg har penge på kontoen eller ej.
Og hvor finder jeg breve fra banken? Nå, det hedder bare indbakke. Det er da til at forstå.
Det er der, skjult mellem mine kontoopgørelser og alt muligt andet, at der også sniger sig en lille mail ind med "prisændringer".
I mailen får jeg fortalt, at der er en lille, ubetydelig stigning på syv-otte forskellige gebyrer, samt at banken vil overveje at pålægge kunder et gebyr, hvis de stædigt fortsætter med at bruge den gamle netbank, selv om den nye er klar.
I de gode, gamle dage betalte man slet ikke gebyrer i banken.
Dengang var en bank ligesom Korsbæk Bank med H.C. Varnæs i direktørstolen og Hr. Stein med protokollen.
Man satte sine penge ind og fik lidt rente. Banken lånte pengene ud til en højere rente, og så var det en fin forretning.
Det var også dengang, man kunne aflevere kontanter (det er små runde, stykker metal og trykte sedler, der havde den værdi, der stod på dem), og hvor alle kom i banken.
Også lille Pia, der lagde alle sine mønter foran bankeleven, der talte og talte, mens køen bag Pia voksede.
– Der mangler en øre, sagde bankeleven.
– Nej, sagde Pia.
Og så talte bankeleven igen.
– Jo, der mangler en øre. Der er kun ni kroner og 99 ører.
– Ja, det er lige det, der skal være, svarede Pia.
Men nu har jeg altså fået Ny Netbank.
Og der er igen renter. Men stadig gebyrer. Jamen kom de ikke, fordi banken ikke fik renter? Jo, men ingen får af den grund røde ører, for de er afskaffet.
Vi skal også af med kontanterne. Jeg husker, da en bank i en annonce skrev: "Vi vil af med kontanterne".
Da tænkte jeg "send dem til min kone, så er de væk på en uge".
Nu roder jeg med den nye netbank og tænker tilbage på dengang, jeg fik mit første checkhæfte.
25 blanketter, jeg bare kunne skrive et tal og min underskrift på, så var det et gyldigt betalingsmiddel.
Og når den sidste check var skrevet, gik jeg i banken for at få et nyt hæfte.
Troede jeg.
For inden da, ville banken lige forklare mig, at jeg først kunne få et nyt checkhæfte, når der igen var dækning for alle de checks, jeg havde skrevet ud.
Nå, slut for i dag.
Nye Netbank kalder.