Mental luftguitar

Der er jul, der er påske, og der er Skanderborg.
Forvirret? Forklaring følger: Jeg er bare i gang med at liste de vigtigste traditioner i mit liv. Og Skanderborg Festival hører i min verden til noget, man ikke diskuterer. Man (jeg) tager afsted om det regner eller stormer, ligger i telt på en knoldet skovbund og børster tænder i uhumske toiletvogne, spiser usund mad i metervis og er træt i dagevis bagefter. Men afsted skal jeg.

Satser på at blive alderspræsident
Det er ikke engang på grund af musikken, i hvert fald ikke kun. Det er den mentale luftguitar! For hvor er det dejligt, at der er én weekend om året, hvor jeg totalt glemmer hvem jeg er, hvor gammel jeg er, og hvad jeg kan være bekendt, mens fremmede ser på mig. Jeg kan skråle med på sangene i vilden sky, hoppe i takt, huje og grine og bedst af alt: Være sammen med den lille flok venner, der ligesom jeg er afsted hvert år den anden weekend i august.
Jeg ved, jeg ikke er den eneste, der har det sådan. For jeg er langt fra alderspræsident, men det satser jeg på at blive en dag.

Læs Anettes tidligere blogindlæg

Læs mere om Skanderborg Festival her...