Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Det bedste ved det hele er friheden. Nu kan jeg bevæge mig, gå ture og cykle - og hoppe i trampolin med børnene, siger en smilende Tinna.
Hensynet til netop pigerne var da også den største drivkraft, da den nu 39-årige Tinna tog sit livs sidste beslutning om at tabe sig. - For hvor har det været synd for børnene, at jeg var så tyk! Folk kan være meget onde og sige de grimmeste ting. Ofte er holdningen, at overvægtige mennesker er dovne, lade og dumme… Nej, det er godt, den kamp er slut, siger Tinna med bevægelse i stemmen og forsøger at blinke tårerne væk.
Forkerte spisevaner
Selvom overvægt kan give en masse følgesygdomme, har Tinna i de 23 år, hun har arbejdet som kommunal hjemmeplejer, ikke haft så meget som én eneste fraværsdag, eller rettere fraværsnat, for Tinna har altid haft nattevagt. Fra klokken 23.00 til næste morgen klokken 7.00, så hun akkurat kunne nå hjem og spise morgenmad med familien, inden den almindelige skole- og arbejdsdag begyndte. År efter år hver anden uge. Men netop de skæve arbejdstider har formentlig gjort sit til, at Tinna endte med at blive så stor, for de var med til at holde hende fast i helt forkerte spisevaner.
Fra str. 60 til 38
Tinna, der er 167 centimeter vejede 176 kilo den aprildag, hun første gang mødtes med slankeholdet. Siden er hun stædigt og med en enorm beslutsomhed skrumpet, så hun i dag vejer bare 66 kilo. Tinna er gået fra tøjstørrelse 60 til en lille str. 38. - Jeg har da præsteret at gå til bageren efter franskbrød og rugbrød, og så har jeg købt en romkugle og taget en bid. Men jeg har spyttet den ud igen. Nej, jeg savner ikke den tid, forsikre den trampolinspringende Tinna.
Af Anne Kjøge