Tak du ukendte bloddonor

Morten Bunch-Nielsen og hans datter, Laura, på tre er spændte. De glæder sig, fordi Lauras mor, Claudia Brandt, skal føde familiens fjerde medlem.
På Svendborg Sygehus konstaterer de, at Claudia er fem centimeter åben. Laura er blevet taget med kejsersnit, så man er meget opmærksom på, at Claudias livmoder ikke brister.
- Lige pludselig får jeg konstante smerter, og det ender med, at hun skal ud med kejsersnit. Det kom hun klokken cirka halv fem om morgenen.
Altså en forholdsvis hurtig fødsel, men helt smertefrit går det imidlertid ikke. Claudia får smerter, som hun først tilskriver dét, at hun denne gang er clipset sammen, mens hun med Laura blev syet, så familien på fire tager hjem.
- Men da vi kommer hjem, har jeg virkelig ondt, og jeg får smertestillende medicin. Uden effekt, fortæller Claudia.

På hospitalet igen
En uge efter fødslen skal hun have fjernet clipsene. Smerterne fortager sig, da hun får clipsene fjernet, og derfor bliver hun og lægen enige om at se tiden an.
Dagen efter, da Morten kører af sted på arbejde med Laura, som han skal aflevere i børnehave, siger Claudia, at hun bare vil blive liggende i sengen.
- Lige pludselig kan jeg mærke noget vådt og varmt mellem benene. Jeg opdager, at der er gået hul på operationssåret og bliver frygtelig bange.
Claudia ringer til sin læge, der får tilkaldt en ambulance, og så går det hurtigt af sted.
På skadestuen kan den kvindelige læge hurtigt se, at den er helt gal. Der er gået betændelse i såret, og hun skal åbnes igen, så såret kan blive renset. Lægerne fortæller hende, at de ikke vil lukke såret igen, og at det skal hele indefra. Det kan tage lang tid. Hver anden dag skal hun i fuld narkose og have såret renset. Hun bliver også koblet til en maskine, der skal suge betændelse og væske ud af såret.
20 dage er hun i alt indlagt på sygehuset. I fire uger kommer en sygeplejerske hjem til familien for at rense Claudias sår.

Nej til blodtransfusion
Mens Claudia er indlagt på sygehuset og kæmper med infektionen, foreslår lægerne flere gange, at hun skal få en blodtransfusion.
- Det er jeg ikke glad for. Tanken om et andet menneskes blod indeni mig skræmmer mig. Claudia siger nej til blodet og forsøger at klare den på jerntabletter, vitaminer og jernholdig kost, men det får ikke hendes blodprocent, der er uhyggeligt lav, til at stige. Hun er enormt udkørt og kan intet overkomme. Morten bliver imidlertid ved med at presse på, og sygeplejerskerne spørger flere gange. De vil gerne, at hun får den blodtransfusion. Claudia bliver bare mere og mere bleg.
- Efterhånden er jeg så udkørt, at jeg bare har brug for, at nogen tager styringen.
Til sidst ombestemmer Claudia sig altså og får to portioner blod. Hurtigt bliver hun frisk igen, og hendes døsige gang forsvandt med ét.
Endelig efter et knap tre uger langt og ubehageligt forløb kan den nybagte mor og hendes datter vende hjem.
- Vi fik en dårlig start, for der var ikke så meget overskud til Anne, og Laura blev kastet rundt mellem familie og venner, der var meget hjælpsomme med at passe hende, siger Morten.

Taknemlig
- Jeg er virkelig glad for, at jeg sagde ja til at modtage blod, for det hjalp mig rigtig meget. I dag er jeg meget taknemlig over, at en anden har givet sit blod, så jeg kunne få hjælp, siger Claudia smilende.
Både Morten og Claudia overvejer nu at blive bloddonorer.
- Jeg vil gerne lige så snart, jeg må. Jeg kan heller ikke være andet bekendt. Når man tager, må man også give. Alt andet ville også være egoistisk af mig, mener hun.

Mangel på bloddonorer

Langt de fleste mennesker kan give blod til andre. Her fra den 1. januar 2009 kan man starte som bloddonor allerede som 17-årig og fortsætte, til man fylder 67 år. Starter man, når man er 17 år, kræver det blot forældres eller værges samtykke.
Desuden skal alle bloddonorer veje over 50 kilo og være sunde og raske, og så må der ikke være risiko for, at man lider af en smitsom sygdom.
Læs mere på www.bloddonor.dk

Claudia måtte have sin nyfødte med på hospitalet, da der gik infektion i såret fra kejsersnittet.

Af Bo Nielsen

Læs også...
Malou blev født 15 uger for tidligt