Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Mille har en mission. Og den er at kæmpe mod det forskruede, urealistiske kropsideal, som er ved at ødelægge så mange unge kvinders liv.
En idé om et kropsideal, som var ved at ødelægge hendes eget liv og gav hende et helt forkvaklet forhold til sin krop.
Mille Køpke fra Horsens er 32 år og sygeplejerske. Det var en smertefuld diskusprolaps, som fik hende i gang med styrketræning. Hendes veninde havde vundet bodyfitness året før, og Mille havde misundeligt set på billederne.
- De billeder af hende i bikini med en superflot krop blev symbolet på det, som jeg ikke kunne. Jeg havde smerter og kunne knap nok gå, og jeg vejede 10-12 kilo for meget. Men da jeg begyndte at styrketræne, forsvandt smerterne allerede efter et par uger.
Så Mille var ikke til at skyde igennem, da hun slap ud af smertehelvedet. Og da hendes personlige træner påpegede, at Mille havde potentialet til at komme øverst på podiet i samme konkurrence som veninden, slog hun til.
Læs også om Cindy, som fik et normalt liv efter flere års hashmisbrug
Trænede 25 timer om ugen
Herefter fulgte godt et halvt års hård træning og en helt særlig kostplan, som kom til at fylde stort set hele Milles liv. Mad blev en videnskab, som krævede mange timers forberedelser. Samtidig trænede hun op til 25 timer om ugen.
Mille nåede sit mål og vandt mesterskaberne. Men guldmedaljerne havde en grim bagside. Mille fik en spiseforstyrrelse, da hun slap det skemalagte slid. Selv om hun fulgte diæten i starten, sneg kiloene sig på sidebenene.
- Jeg gav slip og blev fuldstændig besat af mad. Mad blev mit fix. 90 procent af alle mine tanker handlede om mad.
Efter konkurrencen var forholdet til den daværende kæreste også gået i stykker, og Mille måtte flytte hjem til sin mor. Nedturen føltes katastrofal. Vægten viste nu 18 kilo mere.
- Jeg skammede mig og følte mig som en fiasko. Jeg var dybt ulykkelig, og jeg græd mig i søvn hver aften.
Med hjælp fra en terapeut fik Mille styrke til at kæmpe sin svære kamp.
- Det blev vendepunktet for mig. Jeg droppede alle former for kostregler og smed min vægt ud. Det fik mig til at slappe meget mere af, og jeg begyndte faktisk automatisk at spise mere sundt og fornuftigt.
Læs også om Anni, malermester, som ikke ville lade sig kue af sin sygdom
Bliver kaldt tudeprinsesse
Mille valgte også at stå frem med sin hudløst ærlige fortælling.
- Mange fulgte mig på de sociale medier, og jeg ville nå ud til dem med den sande historie. For bodyfitness er blevet populært, og jeg vil advare om, hvad risikoen er.
Responsen var overvældende. På kort tid fik Mille flere end 5.000 følgere. Det er fortrinsvis kvinder, der kender kampen med og mod kropsidealet. Mille holder også foredrag på skoler.
- Det er et fantastisk fællesskab, vi har. Jeg brænder for de piger, som står i samme situation som mig. Jeg er blevet kaldt en tudeprinsesse i bodyfitness-verdenen, men jeg nægter at holde mund. Hvis jeg kan gøre en forskel for bare nogle få, betyder det alt for mig.
Populære artikler på familiejournal.dk
Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøje
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.