Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Populære artikler på familiejournal.dk
Laura fortalte sin historie til statsministerenMarie tabte 30 kiloStrikkeopskrift på vamset trøjeRandi var blot 16 år, da hun forelskede hun sig i en af musikerne fra Ringsted Blæserne. Han hed Frank og var fem år ældre end hende. Han blev hurtigt hendes, og de to gav hinanden et løfte om at være sammen resten af livet.
Og de var helt enige om at blive forældre som unge. For med faste job, Randi som social- og sundhedsassistent og Frank som mekaniker, et hus i Ringsted og en kærlighed, som bare blomstrede, var det en perfekt verden at lade et barn komme til.
Læs også om Vibeke, som blev gravid trods en hormonsygdom
Ingen forklaring
- Vi ville ikke være gamle forældre. Jeg har selv mistet min far, da jeg var 26 år, og Randi mistede sin far, da hun var 19, så vi ville være sikre på at få mange år med vores børn, fortæller Frank.
Frank og Randi har aldrig kunnet få en lægevidenskabelig forklaring på, hvorfor Randi ikke kunne blive gravid de første mange, mange år. Det blev hun bare ikke. Ikke før hun fyldte 39. I dag er hun mor til lille Johanne på et halvt år. Ingen af dem havde forventet at blive forældre i så sen en alder.
Læs også om Anni, som blev mormor to gange på samme dag
Havde plejebørn
Da Randi hun var 21, begyndte hun på hormonindsprøjtninger. - Men det var psykisk terror. Det var som at stå og rive og flå i en dør uden at få den op, siger Frank. For det sled på den ellers så blomstrende kærlighed, at Randi ofte var totalt hysterisk.
Efter fire år med hormonindsprøjtninger og talrige undersøgelser på sygehuset valgte de to at kaste håndklædet i ringen. Ellers ville det ende i en skilsmisse.
- Og der var grænser for, hvor meget vi ville bryde ind i naturens gang. Så i stedet søgte vi om plejetilladelse. Barn efter barn tog de til sig, som de gav en masse kærlighed til.
Og med tiden lærte Randi at acceptere, at hun ikke skulle være mor. - Jeg var ikke ulykkelig over det. Jeg kunne sagtens tåle at se en barnevogn. I november 2013 købte Frank et hus på tvangsauktion, og de to satte huset i stand sammen, og det var en glædens dag, da de endelig kunne flytte ind.
- Jeg sled og slæbte på ting og sager, og så fik jeg det så dårligt om natten. Så jeg tog faktisk en graviditetstest. Den var positiv, fortæller Randi. På det tidspunkt var Randi 11 uger henne.
Den 1. september 2014 fik Randi foretaget akut kejsersnit, for lægerne kunne se, at pigens hjertefrekvens dykkede, og at hun derfor ikke ville tåle en almindelig fødsel. Endelig kom en lille datter, Johanne, til verden.
Frank og Randi blev ikke de unge forældre, som egentlig var planen. Men de har en sund og rask datter. Og så har de stadig endnu mere kærlighed at give.
- Hvis der pludselig er flere på vej, så skal de være så hjerteligt velkomne, siger Frank.
Læs også på MAMA.dk >> Kvinder i fertilitetsbehandling får sundere børn (link fjernet)
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.