Sød liggehøne

Søndag, 15. maj 2011
af Redaktionen
Liggehønen er fremstillet i Tyskland

SPØRG BARE

Antikeksperterne Steffen og Lene Dinesen vurderer dine gamle ting. Husk oplysninger om f.eks. mål, materiale, signatur og stempel samt tydeligt foto på ensartet baggrund, mailfotos i jpg-format. Maks. 3 billeder.

Mail: antik@familiejournalen.dk

Denne høne kommer altid frem omkring påsketid, og det skete også i år. Den er i en slags porcelæn, og vi vil gerne vide, om den er noget værd, ud over affektionsværdien.

NP, Haslev

Liggehønen i bisquit (dvs. uglaseret porcelæn) har ikke den originale underdel. Oprindelig har skålen været af samme materiale som overdelen. Hønen er beregnet til at opbevare æg og er fremstillet i Tyskland omkring 1880. Vurdering med en senere tilvirket underdel: 400 kr.