Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Den 38-årige teolog flyver og farer rundt i verden i sit virke som præst. Sidste stop på ruten var indtil for nylig New York. Nu er turen kommet til New Zealand.
Danske værdier
Selv om Anja Grønne Mathiassens hjem er på den anden side af kloden - så langt fra Danmark, man næsten kan komme - så er stemningen og indretningen i det lille træhus på en af byen Dunedins utallige bakker umiskendelig dansk. Både grundet de få klassiske, danske møbler og især takket være Anjas væsen og tilgang til livet. Der er ingen tvivl om, at uanset hvor den danske præst og hendes lille familie befinder sig, så er de danske traditioner og værdier altid i fokus.
Vigtige traditioner
- Mine børn skal kende dem - jul, påske, pinse - og de skal vide, hvor deres forældre stammer fra, uanset hvor vi bor. Fastelavn er for mig en anden vigtig dansk tradition, som man slet ikke kender her, så nu må vi se, hvad vi kan arrangere," siger en smilende Anja Grønne Mathiassen, som glæder sig til sit præstevirke på den anden side af jorden.
Håber på invitation
- Det bliver en anden måde at være præst på, for i modsætning til New York er menigheden i New Zealand spredt ud over hele landet. Jeg håber alligevel, at jeg bliver inviteret ind i folks liv via personlige møder, begravelser, vielser, dåb, gudstjenester og kulturelle arrangementer. Anja er overbevist om, at behovet for en dansk præst i New Zealand er det samme, som behovet for en dansk præst i Danmark.
Tekst og foto: Kirsten Rødsgaard-Mathiesen
Læs om andre danskere i udlandet