Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Skal lysene på dit juletræ holde længe? Så skal du vælge de hånddyppede og selvslukkende juletræslys fra Windsor
Lysene fra Windsor brænder hele 16 minutter længere end testens to dårligste, der lige kan klare at brænde i den halvanden time, der loves på pakningen.
De hånddyppede fra Windsor kan oven i købet prale med at brænde meget længere tid end lovet.
At de hånddyppede fra Windsor også slukker sig selv, er absolut en fordel. For selv om det er vigtigt også at holde øje med selvslukkende lys, er det rart at være fri for at puste de mange lys ud.
Nogle af lysene har ingen deklaration. Det er en mangel. For det er væsentligt at vide, om der er tale om vokslys eller stearinlys, hvor længe lysene brænder osv.
Sådan gjorde vi
Stearin fra et dryppende lys fik seks forskellige juletræslys i testen til at stå fast på en løber af sølvpapir.
De seks forskellige lys blev tændt både i et rum med megen luftcirkulation og i et rum med stort set ingen. Interessant nok er der stor forskel på, hvor meget, det betyder for brændetiden.
Derfor er det testen i rummet med megen luftcirkulation, der tæller. Det er også den, der er nærmest virkeligheden - sådan som det foregår, når vi danser om juletræet.
Lysene blev derefter tændt, der blev taget tid, og lysene blev nøje overvåget, indtil de slukkes. Tilbage af hvert lys er der 1 cm.
TESTEN:
Hånddyppede juletræslys, selvslukkende. Windsor
Deklaration: brændetid 1,3 time.
Diameter 12 mm, længde 12 cm.
Materiale: fuldraffineret specialvoks.
Slukker selv som lovet og brænder længere tid end lovet.
Brænder i alt i 1 time og 43 minutter.
Juletræslys i pose (Kvickly)
Deklaration: brændetid 1¾ time.
Har ingen deklaration, selv om der på mærkaten loves mere info på bagsiden.
Brænder kortere tid end lovet. Mangler 6 minutter.
Brænder i alt i 1 time og 39 minutter.
Hånddyppede juletræslys, Asp-Holmblad, selvslukkende
Deklaration: ingen
Mangler oplysning om brændetid. Slukker af sig selv som lovet.
Brænder i alt i 1 timer 38 minutter.
Juletræslys, ren stearin
(Fremstillet i Letland for Coop Danmark A/S).
Deklaration: materiale 100% stearin.
Brændetid 1,5 timer
Diameter 11 mm, længde 105 mm.
Brænder en smule længere end lovet - dog kun 1 minut.
Brænder i alt i 1 timer og 31 minutter.
Stearin Jule Lys, Asp-Holmblad
Deklaration: 100% ren stearin
Diameter ca. 12 mm, højde ca. 110 mm.
Brændetid ca. 1½ time.
Den lovede brændetid holder.
Brænder i alt i 1 timer og 27 minutter.
Jule Lys 1. Windsor
Deklaration: Lover blot, at lysene er lavet af 100% stearin.
Mangler oplysninger om brændetid.
Brænder i alt i 1 timer og 27 minutter.