Valnøddebrød
Ingredienser til valnøddebrød
(2 stk.)
5 dl skummetmælk
50 g gær
½ dl smeltet smør
2 tsk. salt
100 g valnødder
225 g rugmel, fintsigtet
100 g fuldkornsrugmel
350 g hvedemel
Fremgangsmåde til valnøddebrød
Rør gæren ud i den lune mælk. Hak valnødderne. Rør smør, salt og de hakkede valnødder i mælken. Rør rugmelet i og så meget hvedemel, at dejen bliver smidig og slipper skålen. Lad dejen hæve under plast et lunt sted i ca. 45 min. Tag dejen ud på bordet, del den i to, form dem til runde brød og klem dem lidt flade. Lad dem hæve under plast et lunt sted i ca. 30 min. Snit de færdig hævede brød med en skarp kniv - læg 4 snit, så brødet bliver delt i 8 stykker. Bag dem nederst i ovnen ved 200º i ca. 30 min. Afkøl dem på en rist.
Tip: Bag evt. brødet i god tid og gem det i fryseren, det bliver det ikke kedeligere af.
Lidt om rugmel
Rugmel er en grov kornsort med et lavt indhold af gluten og skal derfor suppleres med hvedemel for at kunne danne en struktur der kan "holde" brødet og give en luftigt og saftigt krumme.
Rugmel mætter og giver masser af de sunde kostfibre.
Fuldkornsrugmel er groftmalet og indeholder både kim og skaller.
Sigtet rugmel er en fintmalet variant helt uden skaller.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.Se mere her
Find flere opskrifter her...
Ruggrynsboller
Sundt formbrød
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)