Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Af chefredaktør Anette Kokholm
Tænk, at der i gamle dage var en levende kat inde i fastelavnstønden. Det har jeg talt meget med min yngste om, ikke mindst fordi vores to halvvoksne killinger gør tanken endnu værre.
Stor var hans bekymring da også, da jeg i weekenden foreslog ham, at vi skulle bage en kat.
En kat?
Det havde han i hvert fald ikke lyst til!
Kattene hjemme hos Anette skal absolut ikke i
tønder - men de opsøger selv ulykkerne...
Foto: Jette M. Vestager
De kan selv finde ulykkerne
Katte-kagen er såmænd bare en opskrift fra denne uges Familie Journal, for selvfølgelig kunne jeg aldrig finde på at gøre vores to små krammedyr noget ondt.
At de så selv hele tiden prøver at opsøge ulykkerne er en anden historie.
Faktisk har en af dem for nylig taget en lur inde i ovnen. Jeg havde bagt, og ovndøren stod på klem for at udnytte resten af varmen i køkkenet.
Da jeg senere ville lukke ovnen, fik jeg øje på en lille lodden bylt, der lå og slumrede på bagepladen.
Det gik heldigvis godt, ellers tør jeg slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket!
Mange hilsner
Sæt kulør på din fastelavn
Bag strutter til fastelavn
Ris og ros til Anette: Skriv her