Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
KUGLE AF FEMKANTER
Diameter: 8 cm.
Materialer: Rester af røde julestoffer. Pap, polyestervat og 40 cm rødt bånd.
Mønster A: Kan hentes ved at klikke her.
Arbejdsgang: Klip 12 papskabeloner efter mønster A. Læg skabelonerne på bagsiden af de ønskede stoffer og klip ud med 1 cm sømrum. Fold sømrummet om på bagsiden af skabelonerne og ri det fast. Sy femkantene sammen ret mod ret med små sting i hånden idet de først sys sammen til 2 halvkugler. Sy de 2 halvkugler sammen på nær de 2 sidste sider. Pil alle papstykker ud og vend retten ud på kuglen. Fyld kuglen, ret fast, med vat og sy åbningen til. Bind en sløjfe af båndet, fold et bånd rundt om den, og sy begge dele fast midt i en femkant.
KUGLE MED BAMSER
Diameter: 8 cm.
Materialer: 3 stofrester à 10 x 20 cm med bamser eller andre motiver på. 20 x 30 cm grønt stof med stjerner. Fyldevat + 40 cm guldbånd.
Mønster B: Kan hentes ved at klikke her.
Arbejdsgang: Tegn mønster B op og klip uden sømrum: 3 stk. i motivstof + 3 stk. i grønt stof. Sy delene sammen med 1 cm sømrum, ret mod ret, til 2 halvdele à 3 stykker. Læg delene indeni hinanden, ret mod ret, og sy sammen hele vejen rundt, men lad 3 cm stå åben. Vend retten ud. Stop kuglen, ret fast, med vat og sy åbningen til. Lav ophæng som ved kugle af femkanter.
Design: Ruth Møller
Mere fint til juletræet...
Uldent kræmmerhus
Fine kræmmerhuse med personligt præg
Hjerter klippet med saks