Byg din egen butik gratis

Lørdag, 9. marts 2013
af Redaktion
Boutique Boulevard byder på masser af kaotisk Time Management, der kræver både overblik og planlægning

Af Dorthe Kragh Svendsen

ANMELDELSE

Boutique Boulevard er et klassisk Time Management spil, hvor du skal redde en butiksgade, der er gået helt i forfald. Du skal begynde i den ene ende af gaden og gøre butik efter butik til en succes igen. Det er naturligvis lige så svært, som det lyder.

Download spillet gratis i 60 minutter her...

De rigtige varer på hylderne

Hver af de butikker du skal lede har deres eget sortiment af tøj. Du skal selv sammensætte de forskellige tøjsæt i et lille minispil, før de kan komme ud i butikken. Heldigvis kan du få en lille oversigt før hver dag, så du kan se hvilke typer af kunder du kan forvente og hvilken type tøj de efterspørger, så du kan sørge for at have de rigtige varer på hylderne.

GENERELT OM SPILLET

Platform: PC
Genre: Time Management
Udgiver: Intenium

Plusser: Flere forskellige butikker, nemt at gå til
Minusser: Lidt ensformigt

Karakter: 7/10

En forvirrende omgang

I selve butikken skal du flytte rundt på dit personale, så de siger pænt velkommen til kunderne, betjener og hjælper kunder, tager imod penge og fylder tomme reoler op. Det forbedrer nemlig dine drikkepenge! Det bliver hurtigt en forvirrende omgang at holde øje med alle kunderne og forsøge at gøre alle glade og holde køerne så korte som muligt. Heldigvis kan du hyre ekstra personale og træne dem i bestemte områder.

De penge du tjener hver dag kan, udover personale og træning, bruges på nyt inventar, nye reoler og nye sæt tøj til butikken. Du har rimelige frie hænder i indretningen af din butik. Det er ganske morsomt at dekorere butikken, hvilket også gør kunderne glade.

Kræver overblik og planlægning

For Time Management fans kan Boutique Boulevard godt blive en smule ensformigt. Der mangler variation og nye opgaver og arbejdsdagene kan godt virke meget ensformige og endeløse. Det er ikke helt variation nok. Til gengæld byder spillet på masser af kaotisk Time Management, der kræver både overblik og planlægning.

Spillets levetid reddes af de forskellige butikker, der har hver deres eget tema og sortiment. Det pifter spiloplevelsen lidt op og tilbyder noget tiltrængt variation.

VÆR MED I FAMILIE JOURNALS SPILLEKLUB

I Familie Journals Spilleklub kan du for 49 kr. om måneden vælge et gratis spil hver måned. Spillene koster normalt 99 kr., så der er mange penge at spare.
Foruden det gratis spil får du 50% på alle køb af spil derudover. Du kan læse mere om spilleklubben og melde dig til her...

Download spillet gratis i 60 minutter her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Youda jewel shop
Build it