Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Familie Journal har fået en ny brevkasseredaktør for alt, hvad der vedrører hverdagens dilemmaer, familien og det nære. En opgave, der på ingen måde ligger tv's folkekære Puk Elgård fjernt.
Hun er i forvejen en kvinde, som både nære venner og vildt fremmede ynder at betro sig til:
- En ven på Familie Journal mente, at bladet harmonerede med alt, hvad jeg stod for. At jeg ville elske ånden på bladet og ikke mindst læserne. Jeg vidste præcis, hvad han mente. Tilmed elsker jeg at skrive og har skrevet hele mit liv. Og min bedste arbejdsoplevelse nogensinde har været at skrive "Ellen i Pilehuset", fortæller 44-årige Puk Elgård med henvisning til sin bogsucces fra 2008.
Skriv til Puk - se hvad hun kan hjælpe dig med lige her...
En omvandrende brevkasse
- De seneste år har jeg haft travlt på "Aftenshowet", men da jeg i sommer besluttede at tage en pause fra tv-skærmen, faldt det sammen med, at chefredaktør Anette Kokholm og jeg mødtes og talte om muligheden for, at jeg kunne levere noget til bladet. Oprindelig var det en klumme, der var på tale, men det endte med en brevkasse, og det passer mig perfekt.
- Jeg er nærmest en omvandrende brevkasse. Det er ikke muligt at stille et spørgsmål, der kan forskrække mig. Og jeg er den første, mine venner ringer til, hvis de skal skilles eller er blevet forelsket i en anden end deres partner. Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan. Måske handler det om, at jeg er meget lidt fordømmende over for livets tildragelser.
Se her, hvilke brevkasser vi ellers har at tilbyde på Familie Journal
Puk Elgård: Voksede op med druk
- Selv har jeg haft en lidt turbulent opvækst i et hjem med en hel del druk. Og min erfaring er, at mennesker lever det liv, som de har kapacitet til. Så kan man sige, at de skulle have gjort det og det anderledes, men det kan de netop ikke. Ingen vågner op og siger til sig selv, at i dag vil de være nogle dumme svin eller svigte deres børn. For mig er det interessant at finde ud af, hvorfor de har valgt, som de har. Jeg er en nysgerrig natur, siger Puk.
- Jeg glæder mig til at blive brevkasseredaktør på Familie Journal. Mit indtryk af læserne er, at de er meget trofaste, læser bladet fra ende til anden og ser frem til det næste nummer. Men det betyder selvsagt ikke, at de er ukritiske: Hvis de ikke bryder sig om mine svar, er de helt sikkert ligeglade med, at jeg er Puk Elgård fra fjernsynet, siger hun.
Er du til konkurrencer, så se alt det du kan vinde liger her...