Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Af Katrine Pettersen og Helle Lyngbo
Vi var helt sikre på, at vi ville få flere hundrede lapper - og vi håbede på flere tusinder.
Men ingen på redaktionen havde turdet tro på, at vi ville modtage 8.200 lapper i den store konkurrence, hvor vi på messen Kreative Dage i Fredericia trak lod om en Husqvarna-symaskine til 8.295 kr.
Men det gjorde vi - og tak for det! 8.200 gange tak!
Et tal, der luner
Det er Varmestuestrikkerne.dk, der har opgjort tallet - det er nemlig dem, der skal sy lapperne sammen til tæpper og andet lunende.
- Faktisk er det så mange, at vi har måttet indkalde ekstra mandskab, siger Bente Vinding, der for snart mange år siden tog initiativ til Rokken.dk (link fjernet), som varmestuestrikkerne udspringer af.
Skulle man have lyst til at sy ét stort tæppe, ville det blive 900 gange 900 centimeter - eller 81 kvadratmeter - svarende til en lille lejlighed.
TIP
Hvis du har garn til overs - eller lapper du ikke har nået at aflevere til konkurrencen - kan de sendes til Bente Vinding, Damengen 19, 4500 Nykøbing Sj. Også færdigstrikkede huer, vanter, halstørklæder og andet modtages med glæde.
Travl årstid
Bentes mange frivillige har ekstra travlt i denne tid, hvor de modtager ansøgninger fra væresteder og krisecentre landet over.
- Sidste år strikkede vi over 3.500 par strømper, fortæller Bente Vinding, der af samme grund efterlyser strømpegarn. Både rester, som er tilovers hjemme hos danskerne, og også gerne store portioner fra firmaet og strikkebutikker.
Følg Rokkens produktion her.
Se, hvem der udtrak vinderen af Husqvarna-symaskinen
Maja vandt kærestetur på Hotel Vejlefjord