Camillas toscatærte
Ingredienser til toscatærte
(8-10 pers.)
Mørdej
300 g hvedemel
150 g blødt smør
100 g flormelis
1 æg
½ vaniljestang
Mazarinmasse
150 g ren, rå marcipan
100 g sukker
65 g blødt smør
1½ æg
Pekankaramel
190 g sukker
120 g smør
1,2 dl fløde 13%
1 spsk. honning med top
250 g grofthakket pekannødder
Fremgangsmåde
Skrab kornene ud af vaniljestangen og saml mørdejen. Sæt den på køl.
Mazarinmasse: Ælt marcipan og sukker sammen. Ælt smørret i lidt ad gangen. Tilsæt æggene lidt ad gangen.
Pekankaramel: Kog sukker, smør, fløde og honning op under omrøring til en gylden karamel. Tag gryden af varmen og tilsæt de grofthakkede pekannødder. Pekankaramellen skal anvendes straks.
JEG ELSKER KAGE
Er du også vild med kage? Så vær med i Familie Journals kagefællesskab på facebook.
Se mere her
Tærten: Fyld tærteformen med den tyndt udrullede mørdej. Formen skal ikke smøres, da dejen da vil glide ned. Tryk dejen fast til kanten og bund. Fyld ¾ op med mazarinmassen. Glat massen ud og bag tærten ved 175º i ca. 25 min., til den har sat sig og giver efter ved tryk. Afkøl tærten i formen 3-4 timer eller til næste dag. Stryg den nylavede pekankaramel ud over den afkølede mazarinmasse med en paletkniv. Bag tærten i yderligere 15 min. ved 185º. Afkøl tærten inden udskæring.
Bageopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Find flere opskrifter her...
Nem nøddekage
Mandelkage med lime
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)