Frugtboller og madpakkespyd
(12 stk)
10 g gær
½ l koldt vand
1 tsk salt
1 dl yoghurt naturel
250 g frugtrulle eller 10 frugtstænger
200 g fuldkornsmel
300 g sigtet hvedemel
100 g havregryn
40 g frø og kerner (f.eks. hørfrø og solsikkekerner)
Rør gær ud i vand. Tilsæt salt, yoghurt naturel og fuldkornsmel. Del frugtrullen i små stykker og rør det i dejen. Blend dejen med stavblender, for at fordele frugtrullen jævnt. Tilsæt hvedemel, havregryn og kerner, og rør det hele godt sammen til en klæg dej. Lad dejen hæve i køleskab natten over. Sæt med ske 12 boller af den klæge dej på bagepladen. Bag bollerne i ca. 25 min. ved 225 °C. Så er der lækre boller med indbygget frugtpålæg.
Tip: Varier bollerne ved at bruge forskellige kerner og frugtruller/frugtstænger.
Madpakkespyd
(1 person)
25 g frugtrulle med nøddemix
3 store tern af rugbrød (ikke skiveskåret)
2 cherrytomater
2 tykke skiver agurk
1 stk. træspyd
Rul 2 kugler af frugtrulle. Skyl og tør tomater og agurk. Fjern stilk på cherrytomater. Skær tern af rugbrød og skiver af agurk. Sæt alle råvarer på et træspyd i skiftende rækkefølge.
Hvis spydet skal med i madpakken, kan du pakke det ind i plastfilm eller en lille plasticpose.
Tip: Erstat tomat og agurk med andre slags frugt og grønt: Majs og snackpeber eller pære og ananas.
Madopskrift: Castus
Læs mere om Castus her (link fjernet)Find flere opskrifter her...
Børnemad
Gode agurkesandwich
Nemme frokostpizzaer
Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)