Svinekoteletter med kapers-citronsovs
(4 pers.)
25 min.
800 g små vaskede kartofler
400 g grønne bønner
4 svinekoteletter
20 g smør
100 g rucola
Saften af 1 citron
2 spsk. kapers
Kog kartoflerne i 15 min. Skær dem i halve og pil dem evt. Kog bønnerne i saltet vand i 5 min. Steg svinekoteletterne på grillpande i ca. 6-8 min. på hver side drysset med salt og peber. Smelt smørret i en dyb pande og kom kartofler, bønner og rucola i og steg i 2-3 min. Fordel dette på varme tallerkner og kom citronsaft og kapers i panden til sovs. Anret koteletterne på det grønne og hæld sovsen over.
Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen
Prøv også...
Svinekoteletter med chilimos og dijoncreme
Svineskank i æblesovs
Svinekam stegt som vildt