Ikke kun for par: Veninderne Gitte og Jytte tog på krydstogt

Krydstogt rimer rigtig godt på romantik, bølgesprøjt og stjerneklare nætter, men hvem siger egentlig, at smukke sørejser er forbeholdt dem, der vil holde i hånd og hviske søde ord i natten?

Gitte Hess og Jytte Marott er tidligere kolleger, de er veninder, og de er enker. I henholdsvis 12 og 9 år har de to måttet undvære deres livs rejsefæller, men glæden ved at komme ud i verden og opleve nyt vil de ikke gå glip af.

Vi traf dem ombord på Dionis, et lille krydstogtskib, der hører hjemme i Split, Kroatiens næststørste by. Her havde Gitte og Jytte syv dejlige dage på et solbeskinnet og turkisblåt hav.

22 af de øvrige 24 gæster var mand og kone, så ja, krydstogter appellerer i den grad til kærestefolk, men er så spændende et ferietilbud, at par ikke behøver at have patent på det, mener Gitte og Jytte. Yngste deltager på Dionis var 48, ældste 92, men gennemsnitsalderen svarede nok meget godt til Gittes 65 og Jyttes 70.

I løbet af Gittes og Jyttes ferieuge lagde Dionis til ved øerne Brac, Hvar, Šipan og Korcula og i havnene i Split, Makarska og Dubrovnik på fastlandet. Skibet går i havn om natten, men sejler afsted igen fra morgenstunden.

Hvis vind og strøm tillader det, gøres badestop undervejs, og efter de tre retter mad, som frokosten ombord består af, er skibet fremme ved et nyt sted. Alt efter ønske kunne Gitte og Jytte så gå på opdagelse på egen hånd eller sammen med guiden. En fleksibel rejseform, der passer de to veninder perfekt.

Læs også: Tag på ferie en måned ad gangen

Kunne hjælpes ad

Gittes mand, Ole, blev revet fra hende i et snuptag i 2006. Han blev ramt af en blodprop, og det var forbi, inden han nåede på sygehuset. Jyttes mand, Henning, blev syg af bugspytkirtelkræft, samtidig med at hun gik på pension.

– Det var skæbnen, for så var jeg der til at kunne passe på ham i de to år, han fik, siger hun.

De to sjællandske kvinder har været gode kolleger i mange år. De har begge været valgte tillidsfolk i fagforeningen, der dengang hed Kvindeligt Arbejderforbund.

– I begyndelsen sad vi i hver sin afdeling, men vi søgte altid hinandens selskab, når vi var til konferencer og møder, for vi klingede godt sammen, siger Jytte.

I 1999 fik de kontor side om side på hovedkontoret i København, og det gjorde selvsagt ikke forbindelsen tyndere. Og på hjemvejen i toget kunne de lige nå at vende dagens begivenheder – i hvert fald indtil Gitte stod af i Roskilde. Jytte skulle med til Næstved, hvor hun stadig bor.

– Men det var egentlig først, da vores mænd døde, at vi begyndte at se hinanden privat, fortæller Gitte. Med tre års mellemrum opdagede de, hvor svært det kan være at være alene om alting – bolig, børn, selskabelighed, ferie, alting. Heldigvis kunne de så bruge hinanden til at få svar på, hvordan man ordner dit og tackler dat.

En dag spurgte Jytte, om Gitte vil med ud at rejse – hun skulle nemlig afsted med et vennepar, og fire er et godt lige tal. Det var Gitte frisk på. I erindringen havde hun også sin første udlandsrejse efter Oles død.

– Et halvt år efter hans død tog jeg to uger alene til Vietnam, og selv om det på mange måder var en god ferie, ville jeg nok ikke gøre det igen. Det var svært igen og igen at skulle svare på, hvorfor jeg rejste alene, siger Gitte.

– Og 14 dage var lang tid…

Læs også: Keld og Hilda Heick på rejse i Nepal

Slå følge

Siden da har Gitte og Jytte med mellemrum og til stor gensidig fornøjelse rejst sammen og vil klart anbefale enlige at slå følge med en god ven eller veninde.

– For det første er det dyrt at rejse alene. Der er typisk store tillæg, hvis man bor alene på et værelse eller som her i en kahyt, siger Jytte.

– Og for det andet er det rart at have en at vende oplevelserne med, når man er kommet hjem, siger Gitte.

De værdsætter hinandens selskab, men kan også sagtens lave ting hver for sig.

– Jeg kan sagtens sige til Gitte, at ”nu er jeg træt i hovedet og gider ikke snakke mere med dig,” uden at hun bliver det mindste sur, griner Jytte. Dog medgiver de begge, at de nok er en lille smule mere overbærende og høflige over for hinanden, end de var over for deres respektive ægtefæller i sin tid. For her kunne der nemmere være brug for at tale med versaler...

At det blev krydstogtet i Adriaterhavet denne gang, var lidt af et tilfælde, men efter ganske få timer ombord på Dionis var både Gitte og Jytte solgt til den smukke og dramatiske natur, som skærgården mellem Split og Dubrovnik byder på.

– For os betyder det ikke noget, at næsten alle de andre gæster er par. Vi snakker fint sammen. Men det ville ikke være nær så godt, hvis man rejste alene, siger Gitte ærligt.

– Jeg har altid ønsket mig at komme på et krydstogt på et stort skib, og det var jeg i USA sidste år sammen med mine børn. Men det var slet ikke mig. Det var alt for stort, og der var ikke fred nogetsteds. Det her passer meget bedre til mig og til os, fastslår Jytte.

Læs også: Derfor skal du rejse på krydstogt

Rejsen:

Gitte og Jytte rejste med Kulturrejser Europa, der hvert år har krydstogter til Kroatien. Desuden tilbyder rejseselskabet hyggelige flodkrydstogter på mindre luksusskibe på både Rhinen, Donau- og Mekongfloden. Læs mere på kulturrejser-europa.dk