Hurtig og kalorielet æggekage med laks og rejer

Søndag, 15. august 2010Opdateret 26. februar
af Redaktion
Nem og kalorielet æggekage lavet på panden med fyld af lækre grøntsager, varmrøget laks og rejer. Kan nydes både som let frokostret eller til en søndagsbrunch.
Foto: Catrine Mannerup
Foto: Catrine Mannerup

1 pers.

1 tsk. olie (f.eks. olivenolie)
1 æg
2 dl minimælk
Salt og peber
60 g kogte, kolde kartofler
125 g ærter
50 g varmrøget laks
40 g rejer
50 g tomat
½ bdt. dild
1 skive rugbrød, 50 g

Fremgangsmåde

  1. Find en lille pande med slip-let frem, ca. 20 cm i diameter.
  2. Pisk ægget let sammen med mælk, salt og peber.
  3. Skær kartoflerne i små tern.
  4. Varm olien på en pande og hæld ca. det halve af æggemassen på.
  5. Lad æggemassen stivne ved svag varme.
  6. Fordel kartofler og ærter på æggekagen.
  7. Hæld resten af æggemassen på og bag æggekagen færdig ved svag varme, ca. 15 min., til den er stivnet.
  8. Skær laksen i mindre stykker og fordel den sammen med rejerne på æggekagen.
  9. Pynt med tomatbåde og klippet dild.
  10. Server æggekagen varm med ristet rugbrød.

Tip

Du kan også bruge varmrøget ørred eller ferskrøget laks. Æggekagen kan også bruges som en let frokostret eller til morgenmaden søndag morgen, men smager også dejligt i en sandwich sammen med f.eks. lidt rucolasalat.