Jordskoksuppe

Fredag, 17. februar 2012
af Redaktion
Suppe med masser af smag fra Familie Journals Slankeklub
Foto: Carina Krüger
Foto: Carina Krüger

(2 portioner)

1 fed hvidløg, hakket
½ tsk. ingefær, friskrevet
½ tsk. mild karry
1 stk. skalotteløg
1 spsk. rapsolie eller flydende margarine
350 g jordskokker, skrællet og skåret i tern
125 g kartofler, skrællet og skåret i tern
1 stk. madæble i småstykker
1/3 dl whisky el. cognac
2 persillestilke
2 timiankviste
2 bladselleristængler
½ l grønsagsbouillon
2 spsk. fløde 9%
20 g lufttørret skinke som parmaskinke
Salt og peber

Hvidløg, ingefær, karry og skalotteløg svitses 2-3 min. i fedtstoffet i en tykbundet gryde under konstant omrøring. Jordskokker, kartofler og æbler tilsættes. Det svitses yderligere 2-3 min. under fortsat omrøring. Tilsæt evt. en smule vand, hvis det begynder at brænde fast. Whisky eller cognac tilsættes og dampes næsten væk. Suppevisk af persille, timian og bladselleristilke lægges i gryden. Bouillonen hældes på, og der lægges låg på gryden. Retten koges ved middel varme 15-20 min., til grønsagerne er helt møre. Skinken steges sprød på en varm pande i lidt olie og dryppes af på køkkenrullepapir. Suppevisken tages op, og suppen blendes f.eks. med en stavblender. Der tilsættes evt. lidt mere vand, hvis suppen er blevet for tyk. Suppen koges op, tilsættes fløde og smages til med salt og peber.

Slankeopskrift: Familie Journals Slankeklub

FAMILIE JOURNALS SLANKEKLUB

Med Familie Journals Slankeklub kan du tabe op til 1 kilo om ugen.
Du bliver vejledt af din personlige diætist, og du får mulighed for at få vejledning i motion af din egen personlige træner.
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her. (link fjernet)

Energi-information pr. portion
Energi 298 kcal/1250 kJ
Alkohol: 5 g
Fedt: 9 g
Kulhydrater: 37 g
Protein: 9 g
Kostfibre: 6 g

Find flere slankeopskrifter i Familie Journals Slankeklub

Prøv de andre lækre madopskrifter:
Kold avocadosuppe med tilbehør
Thaisuppe
Tomatsuppe med kødboller