Keld og Hilda: Dansk musiks flotteste parløb (del 1)

Torsdag, 9. november 2017

af Jørgen de Mylius, foto: AOP og Polfoto

De var kun 15, da de mødtes, og de har været sammen siden. Trods forældrenes modstand mod det unge pars kærlighed – og en årelang hektisk karriere står Keld og Hilda Heick stadig i dag som uadskillelige – både privat og professionelt.

Keld og Hilda

Ved den første store Dansktop- og slager-festival i Boxen i Herning i januar fik Keld Heick æresprisen for sin enorme betydning for den danske populærmusik gennem en menneskealder.

For nylig fik han også den årlige ”Myllepris” af den største grandprix-klub danskegrandprixfans.dk. Intet kunne være mere retfærdigt. Måske med en enkelt undtagelse. For uden Hilda var han nok aldrig nået så langt.

Det har altid oset af lykke og problemfrit område. Keld og Hildas univers. Næsten for godt til at være sandt har mange hvisket i krogene. Og når noget er for godt til at være sandt, så er det jo nok, fordi der er noget muggent ved det hele.

Og selvfølgelig er det heller ikke rigtigt. For også Keld og Hilda har haft deres andel i modgang og bekymringer, men den rigtige andel er jo selvfølgelig, at de har kørt et flot parløb gennem livet og endda formået at kombinere privatliv med et professionelt liv med de krusninger af glæde og sorg, som alle kommer ud for i større eller mindre doser.

Læs også: Keld og Hilda - nu prøver vi at arbejde hver for sig

Keld og Hilda var skolekærester. Selv om de hverken gik i klasse eller skole sammen, var de 15 år, da de mødte hinanden til en teenagekomsammen hos en af Hildas klassekammerater. Keld kom med, fordi han var høj, og de høje piger ville ikke tvinges til at danse med de mindre drenge.

Som de begge selv beskriver det, var det kærlighed ved første øjekast. Og de holdt sammen fra dag et.

Men det kom ikke til at gå helt stille af på hjemmefronten.

Hildas forældre anså Kelds familie for at være lidt ”finere”, og selv om man næsten ikke kan tro det, var der altså mange indbildte klasseforskelle og fordomme i vores lille Danmark i 1961.

Glem ham, Hilda

Keld og Hilda fik lov til at gå i biografen sammen, sidde på deres respektive værelser og synge tidens hits, men da det begyndte at se ud som om, forelskelsen var af længerevarende karakter, begyndte der at komme advarselstegn fra specielt Hildas forældre.

– Glem ham, Hilda. Han er ud af fin familie, og du kan ikke leve op til ham. Når han har fået sin lyst styret, skrider han, og så står du måske med barn, sagde hendes far,

Men sådan gik det ikke.

Keld og Hilda var uadskillelige, og da de besluttede, at de ville ringforloves på Hildas 18-års fødselsdag, blev hun vækket om morgenen kl. 6 som altid, men på denne dag med følgende salut fra farmand: – Godmorgen og tillykke med fødselsdagen. Jeg håber, den forlovelse går i vasken. Farvel.

Familierne skulle mødes for første gang om aftenen. Stemningen var høflig, og selv om det også var en ringforlovelsesfest, nævnte ingen af forældrene det med et ord.

Men som godnathilsen fik Hildas far dog sagt:

– I kommer nok på bedre tanker, når I bliver voksne.

Læs også: 6 hurtige til Keld Heick

Der var heller ingen begejstring hos Kelds forældre, og Hilda fortæller, at når hun var på besøg, og der kom andre gæster i huset, blev hun præsenteret som familiens ”lille husalf”, fordi hun havde sagt ja til at hjælpe med rengøring og husarbejde, når hun besøgte Keld.

Det gav anledning til større skærmydsler mellem Keld og hans forældre, som også mente, at det var Hilda, der opfordrede ham til at spille på guitar i stedet for at blive bedre til matematik i gymnasiet.

Keld og Hilda var så forelskede, at forældrenes modstand nærmest kun styrkede deres forelskelse, og i dag ved vi jo, at forholdet var langtidsholdbart.

Keld lagde på et tidspunkt musikken fra sig for at tækkes sine forældre – endda netop da han havde fundet nogle spilleglade unge, og sammen kaldte de sig The Donkeys.

Men på forlovelsesdagen sagde Hilda:

– Jeg savner den glade Keld. Skulle du ikke begynde at spille lidt musik igen?

Fra den dag blev guitaren Kelds anden faste livsledsager. Og heldigvis var der stadig en plads ledig i The Donkeys.

DM i pigtrådsmusik

Vi var i 1964, og DR’s P3 sendte for første gang programmer som ”Top 20” og ”Efter Skoletid”, hvor Danmarks Radio slap rock’n’roll-gækken løs, og nærmest alle raske drenge måtte prøve sig selv af med guitaren og den nye lidt længere frisure.

Beatles var varmeste bud på fest, glæde og god musik, og Donkeys indøvede straks nogle af Beatles sange.

Så da Norbert meldte Donkeys til DM i pigtrådsmusik, var det et chok for de andre, der slet ikke følte sig gode nok.

Men øvelse gør mestre.

De vandt alle delfinalerne i KB-Hallen i København. De havde koncentreret sig om de numre, de skulle deltage med, og da de var kommet til finalen, havde de også anskaffet sig skinnende blå jakkesæt, hvide skjorter, smalle Beatles-slips, blankpudsede Beatles-støvler, og håret var sat til skæg og ballade, selv om Kelds far havde forbud mod den slags.

Resultatet blev, at de vandt og blev danmarksmestre i pigtrådsmusik, og salen, der var fyldt med 4.000 unge tilskuere, bragede løs i et inferno af begejstring.

The Donkeys var kommet i mål. Præmien var ud over 1.000 kontante kr. også en pladeindspilning, og lige her begyndte det egentlige musikalske eventyr, der blev Kelds sololiv og siden Keld og Hildas duetliv.

Den tredje præmie var en måneds engagement i det nyåbnede pigtrådstempel Hit House i det gamle Aveny Teater på Frederiksberg. De voksne anså det for at være lastens hule, men sandheden var, at Coca-Cola og grøn sodavand var det stærkeste, man kunne købe. Her blev de for alvor samspillet, og så gik turen ud i landet.

Læs 2. del af artiklen her