Kim Schwartz: Sen starter – med stor succes

Onsdag, 7. februar 2018

Af Jørgen de Mylius. Foto: AOP, Scanpix og Claus Wolsing.

Som 10-årig fik Kim Schwartz sin første guitar, men trods sit åbenlyse talent tog han et langt tilløb, inden han etablerede sig som musiker. I dag er han dog et højt respekteret medlem af den danske ”danskpop-familie”.

Der skulle et langt tilløb til, før Kim Schwartz blev sanger og sangskriver.

Han tog først en handelsuddannelse for at blive købmand, han drog til Australien ad to omgange for at møde den far, han aldrig havde haft på hjemmebanen, og han var på håndværkerskolen, fordi det i en kort periode føltes rigtigt.

Men hele vejen havde Kim sin guitar og sine drømme med i bagagen, og en skønne dag stod han pludselig med en af sine første indspilninger og et hit om ”Køge Torv”.

Og fra den dag har Kim helliget sig musikken og skrevet til egne udgivelser og til gode kolleger og Dansk Melodi Grand Prix. Det er blevet til ni albumudgivelser, kærlighedssange, julesange, protestsange på engelsk og dansk – i alt mere end 200 af slagsen.

Priser har Kim også modtaget, og selv om det er gået op og ned i en omskiftelig branche, har han opnået en flot status som respekteret kunster.

Privat er Kim far til to voksne børn, er gift med sin første rigtige forelskelse, Susanne, og sammen har de klaret både Susannes alvorlige sygdom og Kims seje træk for at opnå en plads i musikbranchen.

Kim Schwartz som gadekryds

Det lå ikke i kortene, at Kim skulle leve af musikken. Han voksede op med tre mindre halvsøskende på Køge-egnen.

– Ja, en gang imellem kalder jeg mig selv for et gadekryds, smiler Kim.

– Min mor og far mødtes en sommer ved en fest, boede aldrig sammen, men jeg blev altså resultatet af en kortvarig hed forelskelse. Senere har min mor haft to forhold, og så blev vi en stor familie, for i løbet af en periode havde jeg en lillebror og to søstre, som jeg i stort omfang har taget mig af i de perioder, der var uro i hjemmet. Jeg nåede faktisk også at blive smidt ud af tre skoler, fordi jeg havde fået for meget at se til hjemme, og samtidig havde min mor foræret mig en guitar, da jeg blev 10 år. Den blev hovedaktør i mit unge liv, fortæller Kim.

Da han nærmede sig voksenalderen, begyndte han at fundere over, hvem hans rigtige far var.

– De var alle sammen meget mørkhårede i familien, mens jeg som den eneste havde tendens til det lysere, så jeg spurgte min mor, om der var noget, jeg måske skulle vide.

På den måde kom sandheden frem, og Kim fandt hurtigt ud af, at han i Perth i Australien har to halvbrødre og en halvsøster.

Efter en kort research fandt Kim frem til sin farmor, som stadig boede i området, og her fik han sin fars australske telefonnummer og tog mod til sig.

Det viste sig, at faderen via et salgsjob hos Kellogg’s var blevet deres mand i Australien og havde følt sig så godt tilpas, at han og hans kone var blevet.

– Jeg ringede ham op, og han blev heldigvis glad for at høre fra mig, så vi fik meget hurtigt en aftale i stand om en tur til Australien for at møde min ”nye” familie.

Læs også: Mød Kim Schwartz' kollega Bjørn Tidmand, hvis sange blev forbudt

En kvinde på tværs

Kim blev tre måneder i Australien, og da han vendte hjem og meldte sig til uddannelse på håndværkerskolen i Køge, var det alligevel med en fornemmelse af, at han senere ville tilbage til Australien.

– Men så en dag var der fest på gymnasiet i Haslev, og her så jeg Susanne for første gang.

Allerede samme aften bød han op til dans, og kort tid efter blev de kærester og har været sammen lige siden.

– Det var lidt svært i begyndelsen. Jeg var smaskforelsket, men samtidig meget optaget af idéen om at vende tilbage til Australien og fuldføre min uddannelse.

Så Kim tog af sted igen med løfte om at bestemme sig hurtigt. Men Susanne spøgte i hovedet på ham, og i løbet af nogle uger besluttede han sig for igen at vende næsen mod Danmark.

Her tog Kim sin handelseksamen, blev ansat som sælger og lærte på den måde firmaet Euro Power Pack at kende.

Firmaet producerede dvd’er og solgte andres musikprodukter, og Kim følte sig som en del af den musikbranche, han egentlig gerne ville ind i.

– Jeg sang ved firmafesterne, og direktør Mogens Dalsgaard anbefalede mig straks til sine kolleger i pladebranchen, fortæller Kim.

Så var han i gang. Med en pladekontrakt i baglommen gik han i gang med at skrive sange.

Herfra er det gået den rigtige vej.

Se også: Vild med Kirsten Siggaard

Kræften kom tæt på

Susanne og Kim blev gift i 1989 og har to børn. Anna på 28 er skolelærer, og Rasmus på 25 er elev i banken SEB – og ingen af dem er gået i Kims musikalske fodspor.

Susanne fik for nogle år siden konstateret brystkræft, og familien har været gennem den angst og de trængsler, diagnosen og uvisheden om fremtiden medfører. I dag er hun raskmeldt, og som Kim udtrykker det:

– Det er vi jo lykkelige over. Men vi har lært at værne lidt mere om dagligdagen og nuet i stedet for at tage alting for givet.

Ligesom Kim har skrevet sangen ”Vi Danser” om den uforglemmelige aften, da han mødte Susanne for første gang, har han også reflekteret over den stemning og tilstand, de begge kom i under sygdomsforløbet.

– Sådan er det med mig. Næsten alle mine tekster handler om mine reflektioner over det, jeg oplever. Det begyndte med ”Køge Torv”, og sådan er det fortsat.

Og det tror man på, når man kender Kims kompositioner.

I notaterne til den seneste udgivelse, albummet ”Håndbog for kærester” skriver Kim f.eks. ”Sangene er skrevet ud fra egne iagttagelser gennem livet med overvejende fokus på kærligheden, parforholdet, livet og døden og det, der ligger midt imellem.”