Bjørn Tidmand: Hans sange blev forbudt

Bjørn Tidmand

Det var heldigvis kun en kort overgang, at DR legede smagsdommere og forbød Bjørn Tidmands sange. Og godt for det – og dejligt, at han fortsatte med at synge, for ellers havde vi ikke haft “Lille Sommerfugl”og masser af andre fantastiske sange i vores dansktop-sangskat.

Ved den første store dansktop- og slagerprisuddeling Dansktop Prisen 2016 i Boxen i Herning deltog Bjørn Tidmand sammen med en lang række af sine populære kolleger. I en alder af 76 år gav han en suveræn udgave af sit livs hit ”Lille Sommerfugl”, som han egentlig kun indspillede ved et rent tilfælde i 1967.

Der var et kvarter tilbage af den studietid, han havde til rådighed:

– Jeg havde jævnligt nogle studietider, fordi jeg på de tider havde nogle store hits som bl.a. ”Nu tar jeg til Dublin”. De skulle følges op. Jeg havde hørt en udgave af ”Sommerfuglen” med Malihini Kvintetten, som havde fundet sangen på en gammel 78’er-plade. Den viste sig at være fra Tivoli Revyen i 1921. ”Sommerfuglen” faldt jeg for med det samme, men min producer, Per Sørensen på det store pladeselskab EMI, syntes ikke, det var nogen god idé. Jeg bad alligevel min kapelmester Ole Høyer om at skrive noderne ud for en sikkerheds skyld. Jeg har nok skyndt mig at få de andre sange i kassen, så der lige var nogle minutter tilovers. Ole Høyer delte så noderne til ”Sommerfuglen” ud til de fire garvede jazzmusikere, som han havde hyret, og så aftalte vi en hurtig gennemspilning og derpå en optagelse. Fire minutter efter var den afprøvet, og jeg meldte alt klar til optagelse. Teknikeren stak hovedet frem og sagde: ”Jeg lod båndet køre med. Sangen er i kassen. Prøven er optaget. Den sidder lige i skabet”.

”Lille sommerfugl” blev kåret til årets sang i 1968, men havde altså i realiteten allerede dengang næsten 50 år på bagen. Skrevet af 20’er- og 30’ernes store sangskrivere Elith Worsing og Axel Andreasen med lidt assistance af Ludvig Brandstrup. Den blev en stor succes for den tids revy-primadonna Ingeborg Bruhn-Bertelsen og indspillet på en af de første danske grammofonplader af Oda Brochorst. Efter mange år i glemmebogen blev den fundet frem af Malihini Kvintetten.

Det kostede en rum tid at gøre den sang landskendt igen, men pludselig to år efter kom indspilningen på DR’s Top 20-liste. Det medførte, at Bjørns udgave blev ekspres-udsendt på en single stik imod alle hensigter.

Men Bjørn havde en enorm popularitet, så også hans version kom på Top 20-listen.

Jeg husker en lang periode med to sommerfugle i tæt konkurrence – først nåede Malihini Kvintetten 1. pladsen med Bjørn lige i hælene, så byttede de placeringer og Bjørn blev nr. 1.

Årets melodi, årets danske plade blev den, og Bjørn kom med til den store musikmesse i Cannes og fik overrakt en pris for den præstation af Frankrigs topentertainer Maurice Chevalier.

Træg debut

Da Bjørn Tidmand vandt Dansk Melodi Grand Prix i 1964 og derefter blev nr. 9 ved Eurovision-finalen, var han et forholdsvist nyt ungt stjerneskud.

Knap fem år tidligere havde han som 19-årig fået lejlighed til at indspille sin første singleplade efter at være avanceret fra medlem i Københavns Drengekor til at optræde på mindre klubber i København, bl.a. som den danske Fred Astaire.

Det var i den forbindelse, at den senere klummeskriver, manager m.m. Svend Borre hørte ham, og da han i 1959 var ansat hos et pladeselskab, blev det til en debut med en dansk version af det store amerikanske Sam Cooke-hit ”Only Sixteen”, der på dansk blev til ”Seksten et halvt”. Den blev som så mange andre popplader dengang indspillet i Islev Bio efter 21-forestillingen.

Det folkelige gennembrud

Hvis tanken var, at Bjørn skulle konkurrere med den lige så unge Otto Brandenburg, så gik det ikke efter forventning. Pladen solgte ikke. Men Volmer Sørensen havde fanget lyden og stemmen, og det blev meget hurtigt til en tv-debut.

Bjørn var stadig et nyt navn for danskerne, da han blev udvalgt til at synge Hans Schreibers og Volmer-Sørensens melodi ”Amiga Mia” ved Dansk Melodi Grand Prix i 1963.

Den fik en andenplads, men det var jo året med en vindende ”Dansevise”, og dens sejr også ved den europæiske finale kom til at overskygge alt. Dog ikke hos pladeselslaberne.

Det store selskab EMI tilbød Bjørn en dansk udgave af Larry Finnegans ”Pick up the Pieces” med titlen ”Brænd mine breve”. Og den sang gav senere samme år Bjørn det store folkelige gennembrud – ikke mindst via den nystartede Top 20-liste på P3, hvor sangen dominerede hele efteråret og langt ind i vinteren, heraf fire uger på førstepladsen. Den blev så populær, at Rita Storm indsang en svar-melodi – ”Nu har jeg brændt dine breve”.

Læs også: 50 år med Dansktoppen: 1978 - 1988

Tilbage til toppen

Men i showbusiness går det op og ned.

I 1964 kom Bjørn sammen med bl.a. Gustav Winckler og Johnny Reimar ud for censur fra den nyvalgte underholdningschef Niels Jørgen Kaiser. Han indførte et bedømmelsesudvalg, der blev sat til at forbyde afspilning af sange, der efter deres smag ikke levede op til en udefineret standard.

En del af Bjørns plader blev en kort overgang forbudt i DR, men Bjørn blev ved, og en dag blev den mærkelige censur ophævet lige så hurtigt, som den var begyndt.

Bjørn kastede sig ud i nye indspilninger, og han havde et forslag til sit pladeselskab. En ny version af den gamle Victor Cornelius slager ”Du skal ikke gi’ mig roser”, som han i længere tid havde sunget sammen med sin pianist Poul Erik Krogen. Foruden at være en populær humorist, som man nok i dag ville kalde standupkomiker, var Krogen også en fin pianist.

Når de havde den på repertoiret, fik de stor applaus, så Bjørn fik sin vilje med pladeselskabet, der fik et kæmpehit.

Slog Beatles

For i 1967 slog ”Du skal ikke gi’ mig roser” Beatles-singlen ”Penny Lane” væk fra førstepladsen, og Bjørn Tidmand var igen på toppen, akkurat som i 1963.

”Roserne” blev af mange set som et led i den bølge af genopståede gamle danske slagere, som Keld & The Donkeys havde skabt med ”Ved Landsbyens Gadekær”, og selv om Bjørn ikke fremførte sin sang som en af de populære pigtrådsgrupper, kan man godt høre på den boblende backing, at det var nye tider.

Det blev en eventyrlig periode for Bjørn Tidmand. Hans hit blev afløst af endnu en førsteplads med ”Nu tar jeg til Dublin”, og da ”Lille Sommerfugl” vandt over Beatles’ ”Hey Jude” som årets mest solgte plade i 1968, var Bjørn på få år havnet i de store navnes liga.

Samme år begyndte DR Dansktoppen, og det blev en suveræn platform for snesevis af Tidmand-plader og sikre hits som ”Lille Amor”, ”Rosen er rød min ven” og ”Når det blir’ sommer igen”.

Selv da DR fra 1977 og i en ti år lang periode lukkede alle hitlister, klarede Bjørn Tidmand skærene med så kendte sange som ”Snevalsen” og ”Tre Hvide duer”, og da Dansktoppen kom igen og blev populær i 90’erne, blev han atter nr. 1 i 1994 med den nyskrevne ”Der er intet i verden som min pige”.

Læs også: Disse kunstere kan du opleve til Dansktop Prisen 2018

Stort tab

Bjørn havde i sin ungdom kæmpet hårdt for at få det musiker- og solistliv, han hele sin barndom ønskede sig.

I begyndelsen måtte han supplere sine natlige optrædener med job som ekspedient i et stormagasin, dæksdreng på indenrigsfærger og mange andre kortvarige job.

Men da det først gik den rigtige vej i showbranchen, holdt Bjørn fast. Han blev makker med sit forbillede Gustav Winckler i 70’erne, og de optrådte sammen i både tv og ved byfester.

For Bjørn var det et af livets store tab og et chok af dimensioner, da hans bedste ven og kompagnon Gustav Winckler blev dræbt ved en bilulykke i januar 1979.

– Han var en fantastisk læremester for mig. Det var både sjovt og lærerigt at optræde med Gustav. Ham skylder jeg en del og glemmer ham aldrig, har Bjørn sagt.

Still going strong

Bjørn Tidmand er i dag en institution og legende i dansk populærmusik. Indimellem er han brudt ind i andre genrer og har med succes optrådt med jazzorkestre, med evergreens, med viser og på revyscener, men det er og bliver hans mange pophits, han er landskendt for.

Da Dansktoppen lukkede sin første epoke i 1977, var Bjørn den solist, der havde haft suverænt flest uger på listen gennem perioden.

Privat har han to voksne børn, Louise og Søren, med sin fraskilte fru Hjørdis. Selv om Hjørdis og Bjørn har været skilt i mange år, samles familien indimellem for at hygge, specielt ved de store højtider.

Selv de yngre generationer burde kende Bjørns stemme og fraseringer, for år efter år er det hans udgave af ”Når du ser et stjerneskud”, der har braget gennem lydtapetet ved det traditionelle Disney-show på DR1 juleaftensdag.

Læs også: Bjørn Tidmand er stemmen bag "Når du ser et stjerneskud"

Artiklen er udgivet i samarbejde med Ude og Hjemme

I videoen kan du se Bjørn Tidmand optræde med "Lille sommerfugl" ved Dansktop Prisen 2016