Min mand er gået bort - er jeg mon ensom?

For et par år siden mistede jeg min mand, og da vi desværre aldrig fik børn, har jeg ikke meget familie.

Min mand og jeg havde et dejligt liv sammen med mange oplevelser og nogle få, tætte venner, som nu enten er døde eller så gamle, at vi sjældent ses. Mange vil formentlig betegne mig som ensom, og nu har jeg læst, at ensomhed øger risikoen for tidlig død, så det bekymrer mig en del.

Jeg synes egentlig ikke, jeg føler mig ensom, for jeg hygger mig i mit eget selskab, men med så få sociale kontakter er man vel ensom? Bør jeg hanke op i mig selv og få meldt mig til diverse aktiviteter for at undgå et dårligt helbred og en tidlig død?

Bare fordi man er meget alene, behøver man ikke være ensom.

Ensomhed er en følelse, der kan opstå, når de sociale relationer, man har, ikke opfylder ens behov, og det lyder jo slet ikke til at være tilfældet for dig. Tværtimod hygger du dig jo i dit eget selskab.

Opfattelsen af ensomhed varierer. Nogle føler sig ensomme, selv om de er omgivet af venner og familie. Andre kan, som du, være meget alene, uden ensomhedsfølelsen af den grund opstår.

Jeg synes altså ikke, det lyder til, du har et problem. Alligevel vil jeg opfordre dig til at søge lidt ud af og skabe nogle sociale kontakter. Ligesom man kan komme i dårlig form, hvis man ikke holder kondi-tionen ved lige, kan man også miste sine sociale kompetencer, hvis man ikke en gang imellem mødes og taler med andre mennesker.

Foredrag, teater, biograf, gymnastik, strikkeklubber, bingo og meget andet kan berige ens horisont, helbred og kognitive funktioner, og selv om man befinder sig glimrende i sit eget selskab, er jeg sikker på, at nye oplevelser og samvær med andre vil gavne de fleste.