Brev til Puk Elgård: Det er bare ikke mig at være campist

Kære Puk

I efteråret 2017 var jeg så heldig at møde en ny kæreste på en datingside − jeg er fraskilt, og børnene er flyttet hjemmefra.

Vi har det skønt sammen, men her i foråret opstod et problem.

Han er inkarneret campist.

Han har en lille campingvogn og har været vant til at køre på tur hver weekend her i Danmark og om sommeren på længere ture i Europa.

Nu har jeg været med på nogle af de forårsture, og det har jo været fantastisk vejr, men det bliver bare ikke mig.

Jeg kan slet ikke klare at stå op og trave gennem vådt græs for at komme på toilet og i bad.

Jeg synes, det er et frygteligt bøvl at lave mad på så lidt plads, og føler mig slet ikke godt tilpas på en klapstol.

Jeg bryder mig heller ikke om at være så tæt på andre mennesker, at man kan høre, hvad naboerne siger. Og jeg tænker med gru på, hvordan det bliver, hvis det er regnvejr.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Nu vil han også spille golf på vores ferie

Vi blev enige om at droppe den lange sommertur sammen, han tager afsted en uge med sin datter og svigersøn, og jeg skal holde noget ferie med mine børn.

Han har tilbudt at købe en større vogn med toilet og bad, men jeg bryder mig stadig ikke om tanken.

Jeg vil hellere på ferie med fly og hotel eller i sommerhus i Danmark.

Vi er meget glade for hinanden, og han har også tilbudt at opgive campinglivet, men det kan jeg næsten ikke byde ham.

Har du en idé til, hvad vi kan gøre?

Den magelige

Kære Den magelige

Mon ikke du skulle finde en anden kæreste?

Umiddelbart virker jeres forhold som at ville presse en fod størrelse 45 ned i skostørrelse 37 − ret vanskeligt.

Det kan godt være, I er glade for hinanden, men der er nogle helt grundlæggende forskelle, der blinker i neon.

Selvfølgelig skal din kæreste ikke opgive sin store campingpassion.

Han elsker det. Det er hans liv.

Læs også: Jeg vil så gerne på ferie med dem, men nej... (link fjernet)

Jeg vil komme med den spådom, at når den første forelskelse har lagt sig, så vil han blive bitter over, at han må opgive sin store kærlighed til den slags ture.

Og hvorfor skulle du gøre vold på dig selv og forsøge at nyde camplivet, hvis du hader det og finder langt mere glæde i luksus og magelighed?

Jeg vil i hvert fald sige, at hvis I skal fortsætte jeres forhold, så skal det være med al den frihed, I overhovedet kan mobilisere.

Han skal stikke afsted på alle de ture, han vil, og du skal sige nej tak lige så ofte, som det passer dig.

Hvis I kan finde ud af at nyde de mellemliggende perioder sammen, så er det fint, men at forlange, at andre skal ændre sig så meget, det duer efter min overbevisning slet ikke.

Kærlig hilsen Puk