Skal jeg blande mig i min brors overvægt?

Min søde bror har været noget overvægtig hele livet, men har gennem årene kunnet tabe sig, desværre for lige efter at tage på igen.

Han har det seneste halvandet år gået hos en diætist og er meget åben om, hvad han lærer hos hende, så jeg troede, at han endelig fandt ud af, hvor dejligt det kan være at spise sundt.

Men hans gamle vaner hjemsøger ham, og hvis nogen byder på kage eller stiller slik i nærheden af ham, er han ustyrlig, så det er ikke mange kilo, han har tabt på halvandet år.

Han ser ud som før − er måske endda større.

Når jeg af og til spørger ham, om han ikke skal holde igen, kommer han med alle mulige dårlige undskyldninger − weekend, ferie osv.

Han ignorerer eller bliver defensiv, hvis jeg påpeger, hvor meget sukker eller fedt der er i det produkt, han hælder i sig.

Jeg er så ked af at se ham snyde sig selv til at tro, at han gør en god indsats for sin krop, når han hele tiden går tilbage til ost og chips, uden at forstå hvorfor han ikke taber sig.

Og jeg vil ikke løfte øjenbryn af ham, hver gang vi spiser sammen. Det bliver jo en kedelig relation.

Men skal jeg overhovedet blande mig, og hvis ja, hvordan?

At du underskriver dig som ”Den tynde søster”, forklarer måske, at du ikke er helt parat til at hjælpe din bror.

Hvis du ser ham som tyk og dig som tynd, så bliver det svært for ham at modtage hjælp fra dig.

Du skal se på ham som din bror og glemme alt om kilo.

Alle mennesker støder ind i problemer, og din bror er havnet i en tilværelse, hvor de mange kilo er hans udfordring, men han kunne også være havnet i f.eks. en svær skilsmisse eller et alkoholmisbrug.

Når mennesker, vi holder af, støder ind i problemer, så står vi klar med vores egen måde at hjælpe på.

Vi ved præcis, hvad vi synes, de har brug for, og hvis ikke, de vil gøre, som vi siger, synes vi, de er umulige.

Ofte glemmer vi at spørge dem selv, hvilken støtte de kunne tænke sig.

Det vi synes, de skal gøre, og det, de i virkeligheden har brug for, er nemlig ikke altid det samme. Måske er der et andet sted i livet, din bror trænger til støtte. Hans overspiseri skyldes måske andre problemer.

Kan den forkerte kost være et symptom og ikke det egentlige problem?

Hvis du vil hjælpe ham, så drop snakken om mad og kilo.

Sæt dig ned og lær ham at kende.

Spørg, om der er noget, du kan hjælpe med − og vær åben for, at den hjælp, du kan give ham, sagtens kan være noget helt andet end det, du umiddelbart troede.

Jeg synes, der skal meget til, før man opgiver at drage omsorg for sine søskende.