Brev til Puk: Jeg har alt, men er ikke glad

Jeg ved ikke helt, hvad det her brev egentlig kommer til at handle om, men jeg har brug for at skrive til dig.

Jeg kan ikke finde glæde ved noget, men kan ikke sætte fingeren på det sted, hvor skoen trykker. Jeg har det hele, synes jeg, og det er ikke sådan, at jeg sidder i en snavset badekåbe og ikke kan bevæge mig eller passe mine pligter, det kan jeg, men jeg kører på autopilot. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med den følelse, for jeg føler, at jeg burde være lykkelig og ikke utaknemmelig.

Jeg har to dejlige sunde og raske børn og en mand, der støtter mig, samt et job, hvor jeg tjener gode penge. Jeg passer både familie og job helt udmærket, men indeni er jeg bare sådan grå og uglad.

Tror du, jeg er ved at blive syg? Jeg prøver med motion, sund mad, selvhjælpsbøger, podcasts og alt, hvad der ellers er af gode idéer, men ingenting hjælper.

Nu fik jeg lyst til at skrive til dig. Hvad synes du om det, jeg fortæller dig?

Den triste

Kære Den triste

Jeg synes, det, du skriver, lyder meget genkendeligt.

Jeg synes, vi skal passe på med at tro, at vores liv kun duer, hvis vi er lykkelige hele tiden. Et menneskeliv er andet end lykkestunder. Vores liv er ikke forkert, når det bare er jævnt og hårdt arbejde. Vi har høje forventninger til tilværelsen, og vi har en tendens til at vurdere alting.

Er jeg glad nok? Er jeg god nok? Duer mit parforhold. Har jeg det rigtige job? Vi sætter alting på vægtskålen og kræver af os selv, at vi hele tiden skal tage stilling til, om tingene er i orden. Du skal selvfølgelig holde øje med, om du er så mentalt udfordret, at der skal en læge ind over, det kan jeg jo ikke vurdere ud fra dit brev, men ellers tror jeg bare, du skal give lidt slip. Stop med at læse selvhjælpsbøger, lad være med at dyrke det så meget. Prøv at favne dig selv og lade være med at føle, du skal fikse dig selv, så du kan blive ”rigtig igen.”

Der er mange perioder i et liv, vi har mange pligter, og derfor bliver nogle måneder og år bare mere leverpostej og gråvejr. Slip det faste blik på lykken, og tillad dig selv bare at eksistere og være til. Det er helt okay.

Du får en kæmpe stor krammer herfra. Du gør det godt. Du passer familie og job – det er alt rigeligt. Sænk skuldrene den næste tid, og acceptér de stille perioder i menneskelivet. Lykken kommer drypvis, og den skal nok vende tilbage.

Kærlig hilsen Puk