Det vigtige sammenhold

Tak for din brevkasse, hvor jeg for det meste er enig med dig i de svar, du giver.

Man mærker, du selv har prøvet lidt af hvert. Men hvor er det trist, at så mange har svært ved at enes og hjælpe hinanden.

Jeg mistede min mand i en tidlig alder og stod pludselig alene med to teenagepiger, men med familie og venners hjælp kom vi i gang igen.

Min familie er med tiden vokset med svigerbørn, børnebørn og oldebørn, der har venner. Så vi er efterhånden mange, når vi er samlet, og vi har altid haft et godt sammenhold.

Vi holder påskefrokost hos den ene af mine piger, og frokost på sammenskudsbasis hos mig 2. juledag.

Jeg har lige fejret min 95-års fødselsdag med familie og venner og havde en rigtig dejlig dag. Da jeg ikke havde nogle gaveønsker, har jeg fået gavekort til blomster en gang i måneden i et halvt år, og flere gode ture rundt i landet, en af dem med en overnatning.

Det nyder jeg. Ikke mindst nu, hvor jeg ikke selv kører bil længere, men klarer mig med rollator.

Alle er flinke med en hjælpende hånd. Mine to piger hjælper med indkøb, tøjvask og kørsel, så jeg er ”en glad og taknemmelig ældre dame.”

Stort til lykke med din 95-års fødselsdag og mange tak, fordi du giver et lille indblik i dit liv, som har budt på både sorger og glæder, kan jeg læse.

Jeg varmer mig ved at læse om jeres gode sammenhold i familien, og det glæder mig, at I har været stærke sammen og har hjulpet hinanden.

Vi får forskellige kort på hånden, når vi skal danne bånd og stifte familie. Desværre er det ikke alle, der har samme ressourcer, og det kan forklare din undren over, at folk ikke hjælper hinanden mere.

Hvis du har læst brevkassen gennem årene, så skriver jeg indimellem sætningen ”man lever det liv, man har kapacitet til.”

Det var en rigtig god psykolog, der engang sagde det til mig, og jeg synes, det er så sandt. Nogle mennesker har en stor kapacitet, og andre en langt mindre, og når vi støder på livets udfordringer, har vi forskellige evner og muligheder for at løse dem.

Du lyder som et positivt menneske, der på trods af sorgen over dit tab af din mand har formået at se det gode i tilværelsen. Du beskriver dig selv som en glad og taknemmelig ældre dame. Og den beskrivelse tror jeg er meget rammende.

Tak for dit indlæg og hav det rigtig godt.