Her er en lille beretning om at forberede sig på en krisesituation.
For rigtig mange år siden boede jeg langt ude på landet, hvor der var eget vandværk – på strøm. Det var jul, vi havde gæster, og kl.16 gik strømmen.
Radioen virkede ikke, vi havde hverken vand eller lys. Men vi havde brændeovn og levende lys på juletræet. På et fonduesæt kogte vi risengrød til aftensmad og drak nisseøl til.
Vi tissede i haven under en kristtjørn, og vi råhyggede os med gaver. Strømmen kom igen kl. 22, men anden måtte vente til 1. juledag.
Dengang lærte jeg at være forberedt til lidt af hvert. Så jeg har altid haft en batteriradio, nogle liter vand og masser af mandler og rosiner i huset. Nu gemmer jeg glasflasker i stedet for at aflevere dem, skolder dem med atamon og hælder kogende vand i.
Har også anskaffet en oplader til mobiltelefonen, lidt ekstra batterier og en hyggelig batterilampe til 100 kr. Plus en sovepose til ÷ 7 grader. Selv om vi ikke ved, hvor slemt det eventuelt bliver, vil strømmen sandsynligvis blive afbrudt.
Jeg har også talt med min nabo om, at vi naturligvis hjælper hinanden, hvis der sker et uheld.
Der vil altid være risiko ved at leve.
Når det regner, tager man da også regntøj på.
Så det er fint for mig, at systemet gør opmærksom på problemet.
Den fornuftige
Dig vil jeg gerne overleve sammen med, hvis katastrofen skulle ramme. Du lader til at kunne løse enhver situation.
Sejt at koge risengrød på et fonduesæt. Dit brev er et godt eksempel på, at vi mennesker er forskellige og reagerer forskelligt.
Nogle bliver enormt bange, når myndighederne kommer ud med en opfordring til at være forberedt, og andre går bare i gang med at gøre sig klar. Sådan har det vist altid været.
Jeg har hørt en hjerneforsker fortælle, at vi er ”kodet” forskelligt i hjernen. Det var en fordel dengang, menneskene levede i flokke.
Der var de bekymrede, de risikovillige, de krigeriske, de opfindsomme osv. Alle mulige forskellige mennesker, der hver havde sin funktion og nervesystem. Sådan er det vist stadig.
Tak for din lille fortælling.
Måske tisser jeg bag kristtjørnen juleaften, bare fordi det lyder ret fedt.
Bedste hilsner fra Puk