En kvinde betror sig til Puk Elgård: Har ikke fortalt min mand om min abort

Kære Puk

For nylig var jeg til 40-års fødselsdag hos en kær kollega.

Hun havde udelukkende inviteret kvinder, som hun føler sig knyttet til, så vi var 20 kvinder i alderen 30-80 år, der fejrede hende – hendes mor og mormor var de ældste.

Ud på aftenen efter at have fået en del vin m.m. kom jeg til at tale med en kvinde, jeg ikke kendte, men hun havde åbenbart brug for at betro sig til nogen om, at hun for nylig havde fået en abort.

Hun var single, men havde en gift elsker, og det var desværre resulteret i en graviditet, som hverken hun eller han ønskede.

Efter at have lyttet længe til hende gik jeg ud på toilettet for lige at trække vejret dybt og sunde mig.

Brev til Puk: Jeg føler mig svigtet

Hendes historie mindede mig nemlig om min egen.

Jeg fik selv en abort, da jeg var i 20’erne, ”han” var også gift. Kun ”han” og jeg vidste besked om min abort, og vi stoppede også vores forhold efterfølgende.

Siden er jeg blevet gift med en dejlig mand, men, Puk, jeg har aldrig fortalt ham om det forhold og den abort.

For da hverken han eller jeg ønsker at få børn, har jeg ikke fundet det belejligt at fortælle ham det.

Men efter at have fået ribbet op i det igen er jeg i tvivl.

Skal jeg fortælle ham det, jeg her har fortalt dig?

Misse

Kære Misse

Alle har en fortid.

Jeg ser egentlig ingen grund til, at du bringer det på bane nu.

Eller jeg vil sige, at du med god samvittighed kan beholde din hemmelighed, hvis du gerne vil.

Du skylder ikke din mand at fortælle ham om det.

Hvis det er selve aborten, der piner dig, og du føler, du har brug for at vende det med nogen, hvilket jeg sagtens kan forstå, så synes jeg, du kan begynde med at dele dine minder med en nær veninde.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Jeg vil gerne sende et nødråb til min mor

Det er ikke, fordi jeg i princippet mener, man skal have hemmeligheder for sin partner, men jeg synes heller ikke, man er forpligtet til at fortælle alt.

Især ikke hvis det som din abort sorterer under et liv, man levede, før man mødte sin ledsager.

Så hvis det er dårlig samvittighed over ikke at have fortalt alt om dig selv, der får dig til at overveje at fortælle det, så behøver du ikke.

Du skal ikke skamme dig over, at du valgte abort.

Det var din beslutning, og du har gjort, hvad du fandt, var det nødvendige, da du stod i situationen.

Det må du finde ro med.

Kærlig hilsen Puk