Jeg har ikke længere lyst til min mand

Jeg er en snart 50-årig kvinde, der har boet sammen med den samme mand i snart 25 år.

Jeg vil ikke sige, jeg er lykkelig. Langtfra, men vi bor og lever sammen, og det foregår nærmest parallelt. Børnene er flyttet, og vi passer bare hvert vores liv.

Jeg kunne egentlig lige så godt blive skilt, men bliver nok mest for hans skyld, for han er ikke så stærk som jeg. Hans økonomi er dårlig, og han har intet drive og vil ingenting. Jeg ved ikke, hvad der skulle blive af ham, hvis jeg forlod ham, og jeg er bange for, jeg ville gå og spekulere på det og alligevel ikke nyde min frihed.

Men – og her kommer problemet – somme tider dukker lysten op i ham, så bliver han kælen og vil have sex. Jeg er så meget færdig med det kapitel i vores fælles liv, men det er han åbenbart ikke helt. Jeg gør det og tåler det, men har faktisk ikke lyst.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg spørger dig om, lader bare tankerne fare, men synes du, at jeg burde forlade min mand, eller skal jeg sige, at han kan blive boende, men at jeg gider ikke gå i seng med ham, eller synes du noget helt tredje?

Jeg læser med interesse dine svar hver uge og er spændt på, hvad du vil svare mig.

Jeg tror, mange af brevkassens læsere vil nikke genkendende til denne situation, for sexlyst og især manglende lyst hos den ene part dukker med jævne mellemrum op her på siderne.

Jeg kan huske engang at have læst et interview med en kendt dansk kvinde, der udtalte, at man var nødt til at have sex med sin partner, selv om man egentlig ikke gad. Det var ligesom at lægge vasketøj sammen og afkalke bruseren. Huslige pligter, der bare skulle gøres.

Da jeg læste det, var jeg nybagt mor og nærmest uden evne til at mærke mig selv. Sådan kan man godt have det, når man har en lille baby, og dengang syntes jeg faktisk, det lød fornuftigt. Det gør jeg ikke i dag.

Mange af os vil også genkende det berømte citat, som den engelske dronning Victoria angiveligt skulle have sagt, da en hofdame beklagede sig over sin ægtemands natlige besøg. ”Luk øjnene og tænk på England”, lød beskeden dengang.

Men mit svar til dig i dag er, at jeg ikke synes, du skal have sex med din mand, hvis du ikke har lyst. Men du skylder ham måske en forklaring på hvorfor.

Som jeg læser det, finder du ham ikke tiltrækkende. Han sidder i sofaen, laver ikke noget, deltager ikke. Hvis han vil have dig, må han gøre sig mere umage. Du må fortælle ham om tiltrækning og respekt. At lyst hos dig hænger sammen med så meget andet end bare selve akten.

Her i brevkassen har mænd også skrevet, at vi kvinder misforstår. At det ikke bare er sex, for mænd savner også nærhed, berøring og ømhed, men kvinder tror altid, det bare handler om tre dyt i bamsen – og så er de tilfredse. Det synes jeg er en vigtig pointe, men jeg synes stadig, man skal gøre sig umage begge to.

Under alle omstændigheder mener jeg ikke, du skal stille din krop til rådighed, hvis ikke du har lyst. Men han fortjener en forklaring og en afklaring. Det gør ondt at blive afvist, uden at man ved hvorfor. Om du fortsat skal dele dit liv med ham og bo sammen med ham, må du tænke over.

Første punkt på dagsordenen er at få sat ord på de tanker, du har om at gå i seng med ham. Husk dine følelser er lige så vigtige som hans.