Her er et lille bidrag til brevkassen omkring parforhold og forventninger.
Min mand gennem 51 år har meget sjældent haft lyst til biograf, teater, koncerter, foredrag m.m., men han har altid støttet mig i at tage af sted. Det har jeg nydt.
Et par gange sammen med en veninde, men jeg har ingen problemer med at tage alene af sted, heller ikke at sidde alene på restaurant, i biograf m.m.
Somme tider bliver oplevelsen på den måde mere intens. Jamen, det er da en glæde, hvis ens mand vil høre om, hvad man har oplevet. Det fryder i hvert fald mig.
Det er blevet en tradition, at vi så får et stykke mad med rejer eller laks og et glas bobler bagefter. Det er så hyggeligt og som at opleve det hele på ny.
Jeg spørger selvfølgelig også ind til, om han har haft det godt, mens jeg var væk.
Hvis ens mand mærker, at man er utilfreds med ham, og han ikke duer og ikke kan leve op til forventninger, tror jeg, at det bliver sværere for ham at vise omsorg.
Ros ham, om det så bare er for en lille ting og sørg for lidt hygge og varme.
Og intellektuelle samtaler og interesser kan man dele med mange andre end sin mand/kone.
Konen
Du er et meget rummeligt menneske. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det så er, at du deler med din mand gennem 51 år.
Hvis I ikke har intellektuelle samtaler, fælles interesser, og I heller ikke deler oplevelser uden for huset, så må tryghed og genkendelighed være en grundsten i jeres forhold?
Man kan ikke sætte det gode parforhold på formel. Der er mange, der ville løbe væk i en fart, hvis de skulle leve som du og din mand, men jeg har respekt for, at I har fundet det, der virker for jer.
Det er et vildt set up med rejemadder og bobler. Jeg kan se for mig, hvordan du kommer hjem og genfortæller en teaterforestilling og holder kunstpauser og gestikulerer og måske endda spiller nogle af rollerne, mens din mand sidder med gaflen hængende i luften og føler sig godt underholdt.
Jeg håber, du får opfyldt dine drømme. Du lyder, som om du er et fint og beskedent menneske, og jeg håber, din mand knus-elsker dig for det.
Stort kram fra Puk