Sommeren er forbi, desværre. Men jeg må også indrømme, at det glæder mig lidt, for den har været noget af en udfordring for min mand og mig, når vi har været ude i vores have.
Vi har nemlig fået nye naboer til begge sider, børnefamilier, som straks begge installerede trampoliner, hvorefter vi kunne sidde på vores terrasse og se børne- og voksenhoveder hoppe op og kigge ind på os, selv om vi har 180 cm høje hække til begge sider.
Det er søde familier, som vi bestemt ikke ønsker at få problemer med, og hverken min mand eller jeg har mod til at opfordre dem til måske at flytte trampolinerne lidt længere væk fra skellet/hækkene – det er der nemlig plads til i deres haver.
Jeg har derfor besluttet selv at købe en trampolin, og så vil jeg, der nu er 65 år, ”give igen” – først til den ene side og så til den anden side, når vejret tillader det.
Hoppe op og ”glo” ind til dem igen og igen. Vores have er nemlig stor, så jeg/vi nemt kan flytte rundt på en trampolin.
Synes du, det lyder som en god idé, eller har du et bedre forslag?
Den klemte nabo
Hahahaha! Jeg griner efter at have læst dit brev.
Jeg kan lige se for mig, hvordan du skubber rundt med trampolinen og hopper op og ned. Men hør nu her, det er fantastisk, hvis du køber en trampolin for at få noget motion. Det er alletiders måde at røre sig på.
Trampolinhop styrker balancen og giver god kondition. Men hvis du kun køber den for at give igen til naboerne, så synes jeg godt nok, det er en dårlig idé.
Vi skal ikke være så berøringsangste.
Gå ind og ring på. Forklar jeres naboer, at du er blevet lidt genert (og jeg mener genert og ikke generet) over de mange hoveder, der har kunnet kigge ind på jer i løbet af sommeren.
Spørg, om det ikke er muligt at rykke trampolinen lidt, så du og din mand ikke behøver at tænke på, om I bliver kigget på hele tiden.
Hvis min nabo ringede på og bad mig om det samme, så ville jeg da helt sikkert handle på det øjeblikkeligt.
Vi skal altså ikke være så bange for at henvende os til hinanden.
Vi bor tæt, sådan er byerne og forstæderne indrettet, og i stedet for at man går og bliver sure på hinanden, så guider man og hjælper hinanden ved at fortælle, hvis skoen trykker.
Det er godt naboskab.
Mange hilsner fra Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?