Puks brevkasse: Besøg af en børnehaverod

Jeg kan ikke stå ret længe ad gangen, og andre har taget over, hvad køkkenarbejde angår. Jeg er kun i køkkenet, når jeg skal spise, og ellers har jeg min tronstol i mit strikkehjørne. Strikketøj er min medicin mod tungsind. Jeg er 74 år og er plaget af gigt, diabetes 2 samt inkontinens, og jeg er gangbesværet.

Men jeg klarer mig med rollator. Dens navn er Fido, og jeg har den ved siden af mig, hvor jeg end er, også når jeg skal snirkle mig ud på toilettet. Har arrangeret faste toilettider for at styre min inkontinens – det går meget godt. Der kan dog ske lækager, og det gjorde der, sidst mine børnebørn og datter var på besøg.

Jeg kom ud fra “wc hylde 3”, som jeg kalder stedet, hvor man vil være alene. Men mit barnebarn Emilie, en børnehaverod på fire år, fulgte med, da jeg gik med Fido ind i soveværelset for at blive tækkeligt påklædt. Så sagde hun: “Jamen, du har bar røv, mormor!” Hendes mor hørte bemærkningen og kom susende. Jeg sagde, at vi bare pjattede, og så var hun beroliget. Sådan er fireårige børnehaverødder.

Hedeboen

Kære Hedeboen

Tak for en farverig og levende fortælling. Jeg ser det hele for mig. Rollatoren Fido, barnebarnet Emilie, din tronstol, hvor du strikker, og nåh ja, den bare mølle efter besøget på hylde 3. Jeg sidder og griner. Det er et fint øjebliksbillede fra et liv et sted i Danmark. Jeg synes, du klarer dig rigtig godt. Du finder løsninger, og du har din gode humor. Så kommer man langt. Jeg sender dig varme hilsner i bytte for dit indblik i din hverdag.

Kærlig hilsen Puk