Kære Puk
Vi smider alt for meget mad ud
Jeg bor i en lejlighed på en lille vej i indre København. Vejen er ret smal, så man kan se lige ind i lejlighederne overfor.
Min genbo er en mand på omkring 40 år. Jeg ved ikke så meget om ham, men jeg tror, han bor alene. Jeg har i hvert fald aldrig set andre i hans lejlighed.
Læs også: Puks brevkasse: Naboen stiller store krav til min søn
Under coronakarantænen har han fået for vane at gå nøgen rundt i sin lejlighed. Han går meget tæt på vinduerne, og det virker, som om han nyder, at han har publikum.
Han går også nøgen, når det er aften, og der er tændt lys i lejligheden. Jeg har to børn, som jeg ikke synes, skal se på ham.
Nu har det stået på i et stykke tid, og jeg er godt træt af udsigten til "bar røv”, men kan jeg gøre noget?
Genboen
Læs også: Brev til Puk Elgård: Der bliver råbt meget højt hos naboerne
Kan du ikke skrive på et skilt ”Jeg er træt af udsigt til bar røv” og sætte det op i dit vindue?
Så forstår han måske, at du ikke gider se mere på ham.
Læs også: Forarget kvinde til Puk: Hendes opførsel huer mig ikke
Ifølge Bolius og en artikel i Ekstra Bladet er reglerne på området, som følger:
”Hvis din nabo eller genbo eller folk på gaden frit kan se ind gennem dine vinduer til din bolig, kan du risikere at blive tiltalt for blufærdighedskrænkelse (efter straffelovens paragraf 232). Men kun hvis: Din adfærd har en seksuel karakter som samleje eller berøring, og du samtidig ved, folk kan se dig, og din opførsel virker krænkende på andre. Ellers må du gerne både støvsuge, lave mad, dyrke motion og så videre uden tøj på hjemme hos dig selv.”
Det er lidt svært at vide, om genboens nøgenhed er krænkende, men jeg kan virkelig godt forstå, du finder det anmassende. Du kan jo lige ringe til politiet og spørge, hvordan du er stillet, og ellers må du signalere til ham, at du er træt af at se hans nøgenshow.
Din genbo befinder sig måske i en ulykkelig situation. Han kan være blotter, og det kan kræve behandling. Hans hensigt er måske ikke at gøre dig fortræd, men at han længes efter de blikke, han får. Problemet med blottere er dog, at de ikke giver andre et valg. De blotter sig uden at have fået accept fra modparten. Det er en længere historie, og det er naturligvis ulykkeligt for ham, hvis det hænger sådan sammen.
Men her og nu synes jeg, du må gøre en indsats for at få ham væk fra vinduet. Jeg ville ringe til politiet, og måske har de mulighed for at tage en lille venlig snak med ham.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Jeg gider ikke at have den kat i min have
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?
Skal fotos af hans kone stå fremme?