Kære Puk
Hun fylder børnene med slik
Jeg må simpelt hen fortælle dig, hvor rørt jeg blev over din søde respons på mit corona-indlæg (Familie Journal nr. 18, red.). Jeg fik gåsehud over det hele, og der flød vist også en liden tåre.
Selvfølgelig har der været bump på vejen, men da vi kun har det ene liv, synes jeg, man skal få det bedste ud af det. Ingen grund til ligefrem at “dyrke” det triste.
Læs også: Brev til Puk: Corona skulle ikke få mig ned med nakken
Og min leg med ord. Du tror det næppe, men i realklassen gjorde min dansklærer mig grundigt til grin foran hele klassen, da han højlydt deklamerede, at jeg overhovedet ikke kunne skrive en stil. Det var en svær kamel at sluge.
Siden er jeg da vist kommet ret godt efter det. Min fortælleglæde er stor, og min danske veninde i Rom må holde for flere gange om ugen – når tasterne løber af med mig.
Læs også: Puks brevkasse: Ord, der har gjort mig stærkere
Jeg er færdigvaccineret, har mit pas i hus og ser frem til lidt mere åbenhed – og så skal der planter i altankasserne i rå mængder.
Jeg håber, du og din familie kommer godt ud på den anden side.
Til slut tak for den fine lille blomster-vignet med det lillebitte corona-tegn.
Lotte K
Læs også: Brev til Puk: Jeg beundrer dit gåpåmod
Det er altid en fornøjelse, når “kunderne” vender glade tilbage. Tak for din hilsen. Jeg er glad for, at du kunne lide at læse dit indlæg og mit svar på siderne her.
Godt, du ikke lyttede til din dansklærer. Han har da ikke forstået, hvor vigtigt det er at føle glæde ved at skrive og kunne udtrykke sig. Det er en meget vigtig evne at have.
Tillykke med vaccinationen. Jeg venter stadig på min. Lad os håbe, vi snart er igennem og for alvor kan se lys og glæde i horisonten.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Taknemmelig læser til Puk: Tak for alt det gode, du gør