Puks brevkasse: Nu har jeg fået nok af min vens ældste datter

For cirka 21 år siden blev jeg, der nu er 71 år, skilt fra min daværende mand. Vi har et godt venskab i dag, også med hans nye kone. Efter fire år alene fandt jeg en ny mand, og vi har boet sammen i de seneste ni år.

Det første, han fortalte mig, var, at hans ældste datter er hans favorit. Og problemet er netop hans ældste datter. Hun omklamrer, kysser og slænger sig om sin far, som om de er kærester. Han har to døtre mere, som ikke opfører sig sådan.

Læs også: Brev til Puk: Vi er ikke trygge ved vores mors nye ven

De første mange år fandt jeg mig bare i det. Jeg håbede, problemet ville være løst, når hun fandt sin egen kæreste. Jeg føler, at hun hader mig. Jeg kan ikke gøre for, at hendes mor er død. Hendes far lader hende sige til mig, hvad hun har lyst til. I mine øjne er han noget konfliktsky over for hende, hun må alt, og hun kan få ham til at gøre alt. Jeg er måske også konfliktsky, men det må være hans opgave at sætte hende på plads verbalt.

Hun er godt gammeldags jaloux på mig og er nok bange for, at jeg tager hendes far fra hende. Når vi er inviteret ud, sætter hun sig mellem sin far og mig, hvis hun kan komme af sted med det – aldrig eller helst ikke sammen med andre på hendes egen alder. Hun er ingeniør, så hendes hoved fejler ikke noget.

Alle min vens voksne børn besøger ham helst en gang om ugen og forventer at blive vartet op i alle ender og kanter. Og de forventer også, at vi som bedsteforældre ser efter og leger med deres børn. Mine egne to tør næsten ikke komme og kommer i hvert fald kun en brøkdel af de gange, som hans gør.

For nylig blev datteren gift og er flyttet i et lejet hus en times kørsel herfra, men problemet er der desværre stadig. Jeg har flere gange prøvet at tale med min ven om det, men han kan ikke se det.

Nu har jeg bedt min kære ven om at flytte. Ja, det virker voldsomt, men til sidst kunne jeg simpelt hen ikke holde ud at være i stue sammen med hende mere, og bare det, at hendes navn bliver nævnt, er nok for mig nu.

Læs også: Puks brevkasse: Hans børn er så uopdragne

Mit håb er, som jeg har skrevet i et brev til min ven, at vi to kan ses – men helt uden anden familie og især den ældste datter. Han er på samme måde velkommen her.

Min ven er sød og kærlig, når vi er alene, og jeg savner ham. Det har jeg sagt til ham, også efter han er flyttet. Men han kan også være meget dominerende og bedrevidende om både min person og om mit arbejde, som om han vil nedgøre mig. Kan det være hendes syn på mig, der skinner igennem der? Jeg mener godt, jeg kan mit job. For mig skal der helst skal være plads til os alle, og ingen er vel helt fejlfri.

Der findes nok ingen løsning på dette ”fader-datter-kæresteforhold” og en jaloux ”ny dame”, så jeg må se at komme videre … antagelig alene. Men det klarer jeg forhåbentlig også.

Den halvgamle

Læs også: Kvinde til Puk: Jeg får tit at vide, at jeg er uegnet til alt

Kære (seje) halvgamle

Sådan! Du har selv fundet løsningen. Du har sat foden ned og sagt, nok er nok. Det er helt i orden. Du trives ikke i den konstellation, og nu har du brug for at kunne trække vejret.

Man kan ikke gå – før man ikke længere kan blive. Og nu kunne du ikke blive længere.

Læs også: Brev til Puk: Bange for, at min far bliver udnyttet

Hvis vi skal se tilbage på dit forhold til både din ven og hans datter, så ville det have været hensigtsmæssigt at sige fra noget før. Du har ladet hende mase dig op i et hjørne, og du har accepteret, at din ven ikke beskyttede dig, når hun var strid. Det er det, jeg i mit eget liv kalder en ”selvhenter”. Jeg bruger det, når jeg selv har ladet andre udøve uhensigtsmæssig adfærd over for mig ved bare at acceptere det og ikke sige fra.

Men nu har du sagt fra, og jeg synes også, din løsning med, at I kan ses, når I er alene, er rigtig god.

Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist

Personligt synes jeg også, det lyder lidt, som om den store datter kører om hjørner med sin far, og det lyder også, som om jalousien går begge veje mellem datteren og dig. Det er blevet et spil, der kører mellem jer, og det kan være meget svært at kludre den slags langvarige relationer ud. Når I endnu ikke har fundet hinanden, så tror jeg ikke så meget på, det kommer til at ske. Hvis du havde været yngre, og jeres forhold var mere nyt, havde jeg blæst til kamp, men dér hvor du er i dag, synes jeg, du skal tage udgangspunkt i din følelse om, at nok er nok. Jeg har det i hvert fald selv sådan, at jo ældre jeg bliver, jo mere vælger jeg mine kampe. Jeg gider ikke bruge alle mine kræfter på at bokse rundt med forskellige mennesker. Jeg vil have det godt. Jeg vil have ro.

Tillykke med, at du kan mærke dig selv. Det er en fin egenskab.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Min datter behandler mig som en grøntsag