Puks brevkasse: Vil gerne finde kærligheden

Jeg er en kvinde på 31 år og har ikke haft en fast kæreste de seneste otte-ni år (var ikke meget for at vise nærkontakt offentligt som yngre), dog har jeg haft en del sex. Jeg har "desværre" diagnosen Aspergers og giver den dumme diagnose skylden for, at jeg ikke kan finde kærligheden.

Læs også: Brev til Puk: Min kæreste har forandret sig

Jeg er i gang med mit sidste år på hf (er dog panisk for, hvad der sker, når jeg er færdig), har en god og støttende familie og nogle dejlige venner. Men det er ikke den samme kærlighed som ved en kæreste.

Min selvtillid er heller ikke for stor, for jeg ved godt, at jeg ikke er den pæneste eller tyndeste, og det tager også hårdt på mig. Ikke at jeg direkte hader mig selv, men jeg tror, mange kvinder har skrupler over deres krop.

Læs også: Puks brevkasse: Min kæreste var nedladende overfor min venner

Jeg er jaloux på min storebror, da han har en kone, tre børn og et fantastisk arbejde. Jeg vil også gerne have børn, inden det er for sent. Jeg vil selvfølgelig gerne have en kæreste og bygge en familie op med ham. Men hver gang jeg finder en sød og dejlig fyr, fucker jeg det på en eller anden måde op, og så bliver fyren sur på mig, og alt er ødelagt. Så jeg tænker tit, om jeg fejler et eller andet sært, eller om jeg bare skal lære ikke at springe ud i noget med de store følelser?

Mine to bedste veninder vil gerne hjælpe med at lege "Kirsten giftekniv", men jeg ved ikke, om jeg tør overlade tjansen til dem.

89’er

Læs også: Kvinde til Puk: Møder kun forkerte mænd

Kære 89’er

Af og til må jeg bare falde på halen over tilfældighederne i livet. At der kommer et spørgsmål som dit lige nu er simpelt hen for mærkeligt. For i går så jeg sidste afsnit af en serie på Netflix, der netop handler om autister, der skal lære at date. Den hedder ”Kærlighed på spektret” og er aldeles fremragende.

Læs også: Puks brevkasse: Giftes uden at min forældre ved det?

Da jeg begyndte at se serien, var jeg meget kritisk, for jeg vidste ikke, om det var ren og skær udstilling af mennesker med udfordringer, men det var det slet ikke. Serien er lavet med respekt og kærlighed og følger forskellige mænd og kvinder med mere eller mindre autistiske træk og deres søgen efter den rette partner.

Ved at se serien lærte jeg, at meget af det, vi tager for givet i hverdagen, har mennesker på autismespektret langt sværere ved. Ifølge serien er det at holde en samtale i gang, at finde ind til sine drømme, at opnå fysisk kontakt, tackle uretfærdighed og forstå næste træk i et forhold simpelt hen bare meget mere kompliceret, hvis man har en hjerne, der tænker lidt anderledes.

Læs også: Brev til Puk: Jeg føler mig fravalgt af min kæreste

Jeg synes, du skal se serien. Derudover tror jeg, du skal tale med andre med autisme og finde ud af, hvordan de dater. I den nævnte serie ser man en rådgiver, der 100 procent forstår de udfordringer, der er. Hun giver de medvirkende nogle gode redskaber, og det er simpelt hen så rørende og rart at se, hvordan de medvirkende begynder at forstå deres lidt kringlede hjerne. De får redskaber i værktøjskassen, og måske er det dét, du har behov for?

Hvis jeg var dig, ville jeg søge råd hos andre med forstand på spektret og ikke i første omgang hos dine veninder. Du må favne den, du er, for du er stensikkert dejlig, men dyk lidt mere ned i, hvilke udfordringer Aspergers giver i forhold til kærligheden. Jeg tror, du kan finde nogle svar der.

Stort kram og tak for din fortrolighed.

Kærlig hilsen Puk

Læs også: Trist kvinde til Puk: Han sagde, vi skulle giftes, men der sker ikke noget (link fjernet)