Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Nu er det min tur til at rose dig og sige tak for alt det gode, som du gør her i Familie Journal.
Læs også: Dejligt digt til Puk fra stor fan
Jeg kan fortælle dig, at jeg var kun 18 år dengang, jeg købte mit første ugeblad. Da var prisen på Familie Journal kun 9,95 kroner. I dag har jeg et abonnement på Familie Journal, som jeg får læst op via Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, red.). Jeg får også ugeavisen i den kommune, jeg bor i, som lydavis, det sker via biblioteket.
Stenbukken
Læs også: En læser spørger: Svarer du alle?
Jeg er sikker på, at alle på Familie Journals redaktion bliver meget rørte over dit brev. Det er netop en læser som dig, alle vi, der laver magasiner og blade, ønsker os. Sådan en trofast og glad læser som dig er drømmen for alle os, der skriver.
Læs også: Brev til Puk: Har endelig lært, at nej er et godt og positivt ord
Tusind tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig. Det betyder faktisk meget, for jeg var lidt nervøs, da jeg overtog brevkassen i sin tid. Jeg vidste jo godt, at Familie Journal har mange trofaste læsere, der holder af bladet og nøje holder øje med indholdet. Så når jeg får et brev som dit, føler jeg mig for alvor godkendt.
Jeg hilser alle på redaktionen. De læser helt sikkert også med her i brevkassen, og tak igen, fordi du sendte roser af sted.
Mange kærlige hilsner fra Puk
Læs også: Eks-ludoman til Puk: Hver dag er stadig en prøvelse
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?