De får ikke en chance

Mit barnebarn på 24 år har lige fået sit første barn med sin mand. De er nu blevet sendt på mor-barn-hjem af kommunen, som ikke mener, at hun kan tage sig af barnet, fordi hun tidligere har haft nogle diagnoser.

Mit barnebarn føler, at kommunen allerede på forhånd har besluttet sig for, hvad der skal ske med barnet, og de synes ikke, at der bliver lyttet til dem.

Hvad kan de gøre for at blive hørt?

Det er ikke svært at sætte sig ind i, at det ikke ligefrem er et par nybagte forældres drømmestart på livet med en lille ny, at kommunen vælger at foretage en familieanbringelse. Og jeg forstår godt, at dit barnebarn og hendes mand er blevet forskrækkede.

Jeg håber, at de har fået en ordentlig forklaring fra kommunen på, hvorfor man finder det nødvendigt og, at de er blevet partshørt i de oplysninger, som har ligget til grund for anbringelsen. Det har de nemlig krav på.

Da du ikke skriver noget om tvang, går jeg ud fra, at de trods alt har sagt ja til at medvirke, også selv om de måske føler, at det er med armen omme på ryggen.

Generelt er det sådan, at kommunerne i forlængelse af børnekonventionen har pligt til at sikre alle børns ret til omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel og sundhed. Med Barnets Lov, som trådte i kraft 1. januar 2024, er det gjort tydeligt, at hvis der på nogen måde er tvivl om disse forhold, skal den komme barnet til gode.

Måske husker du TV2-programmerne ”Er du mors lille dreng?”, som gav anledning til massiv kritik af Aarhus Kommune for at give forældrene alt for mange chancer, før man greb ind. Det fik stor negativ betydning for drengen, og med præciseringen i Barnets Lov af, at barnet skal være i fokus, håber man at forhindre gentagelsen af den slags dybt ulykkelige historier.

Det forhold, at dit barnebarn har haft nogle diagnoser, har åbenbart skabt usikkerhed hos kommunen om hendes evner som mor. Familieanbringelsen skal bringe klarhed over, om der er noget, hun har brug for hjælp til og i skærmede omgivelser yde en tidlig, målrettet og helhedsorienteret støtte til den lille familie.

Man vil være optaget af hele samspillet mellem forældrene og det lille barn. Forstår de barnets signaler? Kan de tilsidesætte deres egne behov? Hvordan er kontakten? Kan forældrene rumme, at barnet græder? Kan de trøste barnet? Hvordan er samarbejdet mellem forældrene?

Der er altså tale om en undersøgelse af forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet. Skulle der være nogle konkrete udfordringer, kan opholdet bruges til at støtte forældrene så tidligt i barnets liv, at det kan forebygge problemer senere hen.

En familieanbringelse i form af døgnophold vil oftest indgå som led i en familiebehandling, men kan også foregå som en del af en børnefaglig undersøgelse. Det kan også være, at der i forlængelse af opholdet vil blive sat ind med støtte i hjemmet.

Dit barnebarn og hendes mand vil under familieanbringelsen være i hyppig dialog både med personalet på anbringelsesstedet og sagsbehandleren fra kommunen. Hvis opholdet viser, at alt er, som det skal være i forhold til omsorgen for det lille barn, vil de snart få lov at komme hjem.

Prøv at støtte dem i at se det som en hjælp, så de får det bedste ud af det.